4. Fremstilling af svovl fra svovlkis | VG3

Projecter »

4094
Projekt
4. Fremstilling af svovl fra svovlkis

Formål: At fremstille svovl ved ophedning af et stykke svovlkis.

Teori: Svovlkis (pyrit, jern(II)disulfid, FeS2) er er guldglinsende mineral og går derfor også under navnene narreguld eller tosseguld. Der er dog stor forskel på gulds og pyrits massefylder: pyrits ligger på 5,0 g/cm3 mens guld ligger helt oppe på 19,3 g/cm3.

4_1_img_0010.jpg

Ved ophedning spaltes stoffet i jern(II)sulfid og svovl:

FeS2(s) → FeS(s) + S(l)

jern(II)disulfid → jern(II)sulfid + svovl

I modsætning til Danmark havde Sverige i 1700-tallet ikke adgang til svovl, hvorfor man i Sverige fremstillede svovl ved at ophede pulveriseret pyrit uden luftens adgang. Hvis luften fik adgang, kunne svovlet brænde til svovldioxid, der har en stikkende lugt:

S(l) + O2(g) → SO2(g)

svovl + oxygen → svovldioxid

Apparatur: Reagensglas

Kemikalier: Svovlkis (kan evt. købes i forretninger, der handler med krystaller og mineraler).

Fremgangsmåde:

4_2_img_0047.jpg
Ophed et stykke pyrit på 0,2 – 0,5 g i et reagensglas.

4.3. Video af ophedningen af pyrit

Man vil se, at op ad reagensglassets sider vil der sætte sig svovl, som er dannet ved processen. På det varmeste sted vil svovlet ikke være gult, men tone over i orange eller rødligt. Forklaringen herpå vil fremgå af forsøg 6.

Resultatbehandling:

1. Tildel oxidationstal til atomerne i de to reaktioner ovenover.

2. Hvilke reaktionstyper er der tale om?

3. Beregn hvor meget svovl der maximalt kunne fremstilles ud fra 1 kg pyrit.