Bellona, Ontong Java og Tikopia har hver deres specielle geologiske dannelseshistorier.

Befolkningens overlevelse og økonomiske grundlag er i perioder præget af mere integration med omverdenens økonomi, men i andre perioder genoptages den lokale naturalieøkonomi i stort omfang.

En nicheproduktion og eksport af søpølser har periodevis medført stærk forøgede indtægter, som er blevet anvendt til indkøb af en række forbrugsgoder. Efterfølgende har der været perioder uden eksport, og dermed mangel på indtægter til benzin osv.

Som led i Galathea 3 ekspeditionen besøgte 14 forskere og studerende fra Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut og University of the South Pacific de tre øer fra november 2006 - januar 2007.
Der var tale om et "landbaseret projekt", dvs. at de ikke benyttede ekspeditionsskibet Vædderen til selve forskningen.

Forskerhold på 5-7 forskere plus assistenter indsamlede materiale, gennemførte spørgeskemaundersøgelser og interviews parallelt på de tre øer som basis for sammenligninger.

Det samlende tema var spørgsmålet om ø-samfundenes muligheder for overlevelse i en tid med stigende integration af små samfund i større økonomiske, sociale og kulturelle sammenhænge og med globale miljø- og klimaændringer. Denne sammenhæng er specielt tydelig i fysisk klart afgrænsede samfund som f.eks. små øer, og derfor har studiet af mere eller mindre isolerede øer altid spillet en stor rolle i geografi og antropologi.

Øernes dannelse.
Øerne repræsenterer tre typer af geologisk oprindelse, som alle er typiske i Stillehavet:
1. Bellona er en "hævet atol" med 60-70 m høje kystklinter. Hele randen rundt titter koralkalken op, og den er stort set umulig at opdyrke, men er dog dækket af et tæt vildnis. I midten er en "skål" (den gamle lagune) fyldt med frugtbar guano dvs. fosforholdige fugleekskrementer.
2. Ontong Java er en ganske lav ringatol (højeste punkt ca. 2 m over havet) og med en meget stor lagune.
3. Tikopia er af vulkansk oprindelse og omkranset af et koralrev.

Befolkning, kommunikation og økonomi.
Alle tre øer er "små" med opdyrkede arealer, der ikke overstiger få hundrede hektar, og befolkningerne er i dag på ca.1000-1200 indbyggere:
Bellona - perioden 1966-2006 voksede indbyggertallet fra 570 til 861 indbyggere og 59 % bor uden for øen.
Ontong Java -ca. 900 indbyggere.
Tikopia - 1200 indbyggere og ca. 4000 bor uden for øen.

Integration eller selvforsyning?
Kontakten til omverdenen varierer betydeligt.

Bellona har stor og stigende udveksling af varer, information, penge og mennesker med Honiara, og selv Tikopia, med sin høje selv-forsyningsgrad, er afhængig af de udvekslinger af penge, varer og ikke mindst mennesker, som de har med resten af Salomon-øerne.

Både Bellona og Ontong Java er afhængige af fødevareimport. For Bellonas vedkommende er det imidlertid ikke et spørgsmål om potentiale eller bæredygtighed, idet intensiteten af landbrugsproduktionen formodentlig er på niveau med produktionen, som for 40 år siden.
Ontong Java's økonomi har, efter sammenbruddet i søpølse-produktionen 2005, trukket sig tilbage til en delvis selvforsyningstilstand og dermed mindre forbindelse til omverdenen.

Tikopia er igen vendt tilbage til traditionel landbrug og fiskeri, og er nu den eneste ø, som er næsten er selvforsynende med fødevarer. Tikopia er måske i dag mere isoleret fra Honiara end i kolonitiden.
Øerne integreres på forskellig vis i en større verden. Men korallerne dør, og fiskeriet er ustabilt. .

De økonomiske udsigter for øerne
Øernes økonomiske udsigter er ikke overvældende positive. På nær Ontong Javas produktion af søpølser, som er en niche-produktion med stort indtjeningspotentiale, hvis den håndteres bæredygtigt. Men ellers er det svært at pege på "komparative fordele" for øerne.

Turismen har potentiale til at kunne udvikles, og der er tilløb til organiseret turisme på Bellona og Tikopia. Men der er store forhindringer at overvinde, ikke mindst det dårligt fungerende transportsystem og den politiske ustabilitet i Salomonøerne.
Desuden trues øernes store trækplastre, koralrevene med ødelæggelse bl.a. pga. forurening og klimaændringer.

Bæredygtig afbrænding - også i fremtiden?
Jorden dyrkes ved såkaldt svedjebrug, hvor den naturlige vegetation afbrændes med mellemrum for at give plads og næring til afgrøder. Afbrændingen er helt speciel, fordi den sker meget lokalt i form af små bunker kvas, som samles omkring enkelte udvalgte træer.

De små brandsteder slår ikke træerne ihjel, men medfører, at træet efterfølgende taber bladene og evt. dele af de øverste rødder dør, og bidrager derved til en langsom næringsstoffrigivelse til jordmiljøet. Efter 3-4 års dyrkning efterlades jorden som brak, hvorefter det hele starter forfra.

Da jorden kun kan arves og altså ikke købes, så fungerer den ekstensive udnyttelse af jorden kun så længe, der er jord nok.

Der har aldrig rigtig været brugt kunstgødning på Bellona, så på mange måder er der tale om en tilsyneladende bæredygtig landbrugsdrift. Det på trods af, at svedjebrug andre steder tidligere blev regnet for at være en dårlig udnyttelse af jorden bl.a. på grund af jorderosion.

Fremtidens udfordringer og overlevelsesstrategier for øerne og deres indbyggere
På trods af sin fjerne beliggenhed har Bellona været genstand for grundig forskning. I 1960´erne konkluderede professor Sofus Christiansen, Geografisk Institut i Købnehavn , at subsistenssystemet på Bellona i høj grad var tilpasset de naturgivne forhold, men at faktorer som øget befolkningstæthed og det begyndende engagement i dyrkning af kokosnødder til eksport kunne true balancen.

Øernes muligheder for at komme igennem de næste årtier med en positiv og bæredygtig udvikling i levevilkår, økonomi og miljø er meget forskellige.

Simple kystsikringstrategier er taget i brug på det lavtliggende Ontong Java. På lang sigt er der måske behov for mere omkostningstunge løsninger eller hvis ikke det værst tænkelige udfald optræder: tvungen fraflytning.

På Tikopia foretages ikke de store ændringer.

På Bellona har landbruget fortsat stor betydning, men der bliver mere migrantarbejde. Bellona er ikke så stærkt truet af klimaændringerne. Befolkningen bor relativt højt og centralt på øen, som har stejle skrænter, der beskytter mod havspejlsstigning. Øen er dog stadig udsat for cykloner.

På Bellona vil koralafblegningen og et svækket fiskeri få konsekvenser.

Øernes hidtidige udvikling, muligheder og sårbarhed over for såvel samfundsmæssige som naturmæssige ændringer, som kommer til dem udefra, er meget forskellige. Også deres evne til selv at håndtere lokale ressourcer på en bæredygtig måde er meget forskellige.
Det står under alle omstændigheder fast, at øerne må opfattes som åbne samfund, hvor bevarelse og udvikling af bæredygtig økonomi og hverdagsliv foregår i et samspil med omverdenen.

Klimaet spiller en stor rolle for befolkningen på Salomonøerne

Enkelte eksempler kan belyse dette:
Tilbage i 1960 var kokosplantager meget almindelige på Bellona, og kobra til produktion af bl.a. kokosolie var en vigtig indtægtskilde, som også betød samhandel med andre i regionen.

Voldsomme cykloner har siden væltet mange kokosplantager, som ikke er blevet gentilplantet.

I december 2002 frygtede man, at op mod 1.000 mennesker var omkommet på Tikopia. En voldsom tropisk orkan havde hærget øen i to dage med vindstyrker op til 300 km/t., men befolkningen gemte sig i klippehuler og overlevede.

Vandmelonerne modnes bedst i de veldrænede jordtyper i tørtiden. Men fordi der falder mere regn nu i tørtiden bliver vandmelonerne ikke søde nok og kan derfor ikke sælges.
Hvad betyder klimaændringerne for Salomon-øerne ?

Effekterne af klimaændringerne på levevilkårene afhænger af flere faktorer:

Hvor store er de direkte ændringer, og er det temperatur,nedbør eller vindhastigheder der ændrer sig ?

Hvilke indirekte effekter har klimaændringerne, og hvor store er de? Eksempler på indirekte effekter er havspejlsstigning og fald i havvandets pH.

Hvor følsomme er øerne over for disse direkte og indirekte ændringer? Fx er en havspejlsstigning ikke nødvendigvis så afgørende for en ’høj’ ø som den er for en atol.

Hvordan er befolkningens evne til at håndtere og tilpasse sig disse ændringer?

Selv inden for en enkelt ø-stat som Salomon-øerne er der store forskelle mellem øerne hvad angår disse fire faktorer:

Direkte klimaændringer:

Temperatur og nedbør ændrer sig på næsten samme måde i hele landet, der forventes en stigning på et par grader i middeltemperaturen og en mindre forøgelse af den årlige middelnedbør.

Cykloner optræder sjældent tæt på ækvator, så de tre øer er ikke alle sammen i farezonen.

IPCC forventer at cyklonerne vil blive mere intense (men ikke nødvendigvis hyppigere), med op til 20 % større maksimale vindstyrker.

Indirekte ændringer, relateret til klimaændringerne:
IPCC forventer at havspejlsstigningen i gennemsnit vil ligge på 20-60 cm inden for de næste 100 år. (Læs mere om stigende havniveau som følge af global opvarmning på adressen http://viden.jp.dk/klima/destinationer/tuvalu/temaartikler/default.asp?c....

Hvis afsmeltningen af Grønlands indlandis og Antarktis går hurtigere, som noget tyder på, så kan havspejlsstigningen bliver større. Der kan desuden forekomme lokale variationer pga. ændringer i havstrømme og geologiske fænomener. Faldet i havvandets pH forventes at blive på ca. 0.2 inden for de næste 50 år, det vil sige at havet bliver surere – eller mindre basisk. Ændringen vil være nogenlunde det samme alle vegne. Samtidig vil temperaturen af de øverste vandlag stige nogenlunde lige så meget som lufttemperaturen. Tilsammen vil dette udgøre et problem for alle de organismer i havet, som ’bygger’ koralrev.

(Læs om koralblegning på adressen: http://viden.jp.dk/klima/destinationer/tuvalu/reportager/default.asp?cid... og om forsuring af havet på adressen http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8472.pdf)

Øernes følsomhed overfor direkte og indirekte klimaændringer er meget forskellig. Det skyldes store forskelle i konkrete geografiske forhold.

I opgave 5 undersøges øernes forskellige følsomhed overfor klimaændringer

Befolkningens tilpasningsevne:
Tilpasningsevnen vil afhænge af mange faktorer, og her adskiller øerne sig også meget fra hinanden:

Hvor ’rige’ er folk? Jo rigere folk er, jo mere modstandsdygtige er de over for tab, klimarelaterede såvel som andre. Generelt forudsætter økonomisk rigdom at man enten har lønnet arbejde (og det er der ikke så meget af på de tre øer, bortset fra lærerne) eller at man sælger noget til omverdenen. Tikopia er meget isoleret og sælger derfor næsten intet. På Bellona er der flere penge mellem folk, fordi nogle beboere selv har arbejde i Honiara en gang imellem, eller får penge fra familie der arbejder uden for øen. På Ontong Java tjener befolkningen i perioder relativt mange penge på fiskeri af søpølser, som sælges til det asiatiske marked.

Hvor meget hjælp får de fra familien uden for øen, fra staten, fra andre lande eller fra internationale organisationer ?

Hvor direkte afhængige er de af klima-følsomme aktiviteter? Land-/havebrug er fx mere følsomt over for cykloner end fiskeri. Befolkningen på øer med selvforsyning (fx Tikopia) er mere følsomme end øer hvor befolkningen mest lever af importeret mad.

Findes der ’teknologiske’ modtræk mod effekterne af klimaændringer, og er man i stand til at udnytte dem ? Eksempler kunne være anvendelse af moderne vandtanke til at sikre sig mod tørker og kystbeskyttelse til at sikre sig mod erosion skabt af vandspejlsstigning.
Hvor velinformerede er folk? Det er nemmere at tilpasse sig effekter hvis man forstår dem og hvis man advares mod dem i tide.

Hvor mobile er folk? Er det i en nødsituation muligt at flytte til en anden del af Salomon-øerne, permanent eller for en kortere periode? Under normale forhold (altså ikke i nødsituationer) har Bellona forbindelse med Honiara cirka hver fjortende dag med fragtbåd og måske en gang om ugen med en 20-personers fly, mens Ontong Java har mindre regelmæssige skibsbesøg og ingen regulær flyforbindelse (selvom der er en landingsbane), og Tikopia har kun skibsforbindelse én til to gange om året og ingen landingsbane.

Er folk solidariske og hjælper hinanden i nødsituationer? Det er en del af traditionel polynesisk kultur at man deler med familie og naboer, så ingen lider nød. Når den traditionelle samfundsstruktur svækkes, formindskes denne solidaritet, og derfor forringes svage gruppers muligheder for at klare sig i nødsituationer..

I opgave 5 og 6 undersøges også øernes tilpasningsevne

Har de rige lande et ansvar?
Klimaændringerne på Salomon-øerne skyldes primært den forøgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, som er forårsaget af afbrændingen af fossile brændstoffer (kul, olie og gas), samt i mindre omfang ændringer i hvor meget kulstof der er oplagret i vegetation og jord. Det er således især de rige lande der har bidraget til problemet. Derfor argumenterer u-landene, og herunder også ø-staterne i Stillehavet, for at det også er vores ansvar at løse problemer og at vi må kompensere dem for de skader vi påfører dem.