Krudt og kugler | VG3
Vi ved ikke med sikkerhed hvor krudtet blev opfundet, men vi ved, at kineserne kendte til det allerede omkring år 1000, hvor det blev anvendt i fyrværkeri og primitive ildvåben.
Krudt består af tre bestanddele – salpeter, svovl og trækul. Trækullet kunne fremskaffes overalt, men svovl og salpeter var vanskeligere at få fat på.
Opfindelsens geografiske placering hænger sikkert sammen med, at salpeteret kun forekommer naturligt i Kina og i Bengalen i Indien. Sidstnævnte blev verdens salpeterkammer.
Fag: historie og kemi gymnasier og hf.
Læsestof
Videoer
Calciumcarbonat (marmor) overhældes med fortyndet salpetersyre. Calciumcarbonaten opløses, der sker en gasudvikling (carbondioxid), og væsken er nu en opløsning af calciumnitrat.
Sammenblanding af calciumnitratopløsningen og en kaliumsulfatopløsning. Herved dannes bundfald af calciumsulfat (gips), som frafiltreres.
Smeltning af kaliumnitrat samt reaktion mellem et stykke glødende trækul og den smeltede kaliumnitrat.
Reaktionen mellem svovl og smeltet kaliumnitrat er temmelig voldsom.
Dannelse af svovl ved sammenblanding af opløsninger af natriumthiosulfat og saltsyre.
Ved opvarmning af svovl dannes først en lysegul smelte, hvorefter farven ændres via orange og rød til mørkerød og sort.
Ved opvarmning af savsmuld dannes brændbare gasser, vanddamp samt trækul.
Forbrændingen af en hjemmefremstillet sortkrudtblanding er så langsom, at aluminiumsbægeret når at smelte.
Forbrændingen af fabriksfremstillet sortkrudt er så hurtig, at aluminiumsbægeret ikke når at smelte.
Rekonstruktion af den gamle metode fra naturligt forekommende salpeter.
Om sortkrudtets historie og dets tre bestanddele: salpeter, svovl og trækul.
Naturlige svovlforekomster i vulkanske områder på Island (lyd mangler).
Om salpeterforekomsterne i det nordvestlige Indien (Bengalen). © Middelaldercentret Nyk. F.