1. Find Nitrogen i det periodiske system. Hvilke oplysninger kan du få om Nitrogen? Hovedgruppe, skaller, elementarpartikler… Find Nitrogen på et isptop-kort. Hvilke oplysninger får du er?

2. Byg forskellige modeller af gasser med et molekylebyggesæt N₂, H₂, CO₂, O₂.

Hvad har molekylemodellen af gassen Nitrogen til fælles med nogle af de andre gasser? Og hvad er forskelligt?

Undersøg også gasserne med eksperiment: Hvilke slukker ild? Nærer ild? Hvordan kan man undersøge det?

3. Nitrogen indgår i mange forskellige forbindelser. Lav et skema, hvor du skriver navne og formler samt forklaringer og eventuelle helbredskonsekvenser på stoffer som: Lattergas, dinitrogen, ammoniak, urinstof, aminosyrer, ammonium, nitrat, nitrit, nitrogenoxid, nitrogendioxid. 

4. Undersøg nitrats indflydelse på plantevækst. Tag fx fire ens planter giv dem numre fra 1-4.

Vand dem de næste uger med ens betingelser og disse forskelle:

1. Får kun vand
2. Vand + gødning med nitrat i en blanding som skrevet på flasken
3. Vand + fortyndet gødning
4. Intet tilsat vand, men direkte fra flasken med gødning

Hvilken plante ser bedst ud og hvorfor?

Bliver der udvasket nitrat?

Brugte du kunstgødning eller naturlig gødning?

Undersøg forskellen.

Prøv med forskellig slags gødning – eventuelt også noget du selv har produceret – se pkt. 9.

5. Kemisk analyse – påvisning af nitrat-ioner

Brug sikkerhedsbriller!

Undersøg forskellige væsker med nitrat-reagens:

Hæld lidt af væsken (analysen) i et reagensglas. Dryp lidt nitrat-reagens i. Bliver der dannet bundfald (ligner tynd mælk) er NO₃påvist.

Ved mistanke omBrog I^–som også giver bundfald,må disse udelukkes - fx med elektrolyse. Se her: http://www.wollike.dk/MICHAEL/kemanl/anioner.htm

Du kan også påvise nitrat med strips.

Eller følge denne:

https://astra.dk/sites/default/files/elevark_-_kemisk_anslyse_af_goedningssalte.pdf

6. Undersøg hvor meget nitrat der må være i vores drikkevand. Undersøg forskelle i nitrat i vandforsyninger i Danmark. Undersøg hvorfor der ikke må være for meget nitrat i vores drikkevand. Undersøg hvor dit drikkevand kommer fra og hvordan nitratindholdet er der.

7. Undersøg bakterier i jord. Skær fx en skive agar (kødafkog) fra en agarpølse. Læg skiven i en petriskål og drys lidt jord på. Læg låg på og hold øje med det de næste uger. Sammenlign med en petriskål med agarpølse uden jord.

8. Hæld ca. 100 mL vand i et bægerglas. Brug sikkerhedsbriller og tilsæt 10 mL ammoniakvand (NH₄OH). Herefter drysser du ca. 100 mL jord i bægerglasset. Mål pH, nitrit og nitrat (med sticks) i blandingen. Luk til med folie og ryst blandingen lidt, så det hele iltes. Gentag målingerne og rystetur hver uge den næste månedstid. Kan du måle en forskel? Hvad mon der er sket?

9. Lav gødning med titrering. Husk sikkerhedsbriller.
   Neutraliser 10 mL fortyndet H₂SO₄ med fortyndet ammoniakvand (NH₄OH). Brug en indikator (BTB).

Hæld den neutraliserede væske gennem et filtrerpapir med lidt kulpulver, for at fjerne indikatoren igen. Inddamp væsken.

Design et forsøg hvor du tester dit gødningssalt i forskellige opløsninger.

Undersøg varedeklarationer på købte gødningssalte. Hvad indeholder de?

10. Udledning af næringsstoffer – fx nitrat - til vandmiljøet kan skabe iltsvind. Forklar hvordan det hænger sammen – lav evt. en tegning (model), der kan støtte din forklaring.

11. Årstidsvariation og sammenhænge.

Kurven viser hvordan fire forskellige faktorer svinger i løbet af et år.

1. Forklar hvad diagrammet viser.     
2. Forklar hvorfor der er meget planteplankton om foråret og igen om efteråret.
3. Forklar, hvorfor kurven for næringsstoffer er så høj fra efteråret og helt frem til forårets begyndelse.
4. Forklar sammenhængen mellem kurven for næringsstoffer og planteplankton.
5. Forklar sammenhængen mellem kurven for lys og planteplankton.
6. Forklar hvad alt dette har med nitrogen at gøre. 

12. Der er N i protein

Læs om proteiner her:

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/proteiner/

Byg selv et proteinmolekyle.

Protein kan påvises med et farveskift fra blålig til lilla i et reagensglas med lige dele stof (altså det der skal testes) og NaOH (2M) samt en enkelt dråbe CuSO₄. Undersøg om der er protein i forskellige fødevarer. Er der fx mest protein i en æggeblomme eller i en æggehvide?

13. En model for nitrogens kredsløb

1. Sæt selv pile og beskrivelser på denne tegning og forklar Nitrogens kredsløb

2. Giv boblerne på tegningen numre eller skriv selv tekst i boblerne. Hvad sker der de forskellige steder i kredsløbet?

3. Diskuter hvad der er godt og mindre godt ved denne model.

4. Sammenlign modellen med en anden model for nitrogens kredsløb. Fx denne: https://www.youtube.com/watch?v=aky8AIUbaWw

5. Forklar forskellen på nitrifikation og denitrifikation.