Knoldplanter og knoldbakterier | VG3

Projecter »

4557
Knoldplanter og knoldbakterier

Knoldplanter er planter, der har små knolde på rødderne.

 

Knoldplanter er planter, der har små knolde på rødderne.

 

Det gælder fx ærter, kløver og lupiner. På disse knolde lever en særlig gruppe bakterier. Bakterierne er afhængige af disse knolde og vi kalder dem derfor  knoldbakterier. De kan et trick, som andre planter og dyr (herunder mennesker) ikke kan. Knoldbakterier kan omdanne luftens nitrogen (N2) til en kemisk forbindelse med N. Denne kemiske forbindelse hedder en ammonium-ion. Den skrives NH4+.

Denne nitrogenforbindelse (NH4+) kan planter optage. Dermed skaffer bakterierne nitrogen til planten. Vi siger, at bakterierne fikserer nitrogen. De er nitrogenfikserende bakterier.

På mange økologiske landbrug sørger man netop for at have bælgplanter, så knoldbakterierne kan gøre kunstgødningens arbejde. Når landmanden pløjer, bliver planterne skubbet ned i jorden. Her bliver de nedbrudt af fx regnorme og andre nedbrydende organismer. Det bundne nitrogen vil så gøde jorden for nye planter.

Bemærk at bakterierne har brug for knoldplanten - og planten har brug for bakterierne - en sådan gensidig afhængighed hedder symbiose. Knoldbakterierne og knoldplanterne er i symbiose.