Tributyltin - TBT | VG3

Projecter »

Tributyltin - TBT

TBT er et miljøfremmed stof. TBT bruges til bundmaling af skibe, for at forhindre skibet bliver tilgroet af fx muslinger, rur og alger.

TBT er et miljøfremmed stof. TBT bruges til bundmaling af skibe, for at forhindre skibet bliver tilgroet af fx muslinger, rur og alger. Hvis der vokser en masse på skroget af et skib, kræver det mere brændstof at sejle på grund af den øgede vandmodstand. Tilgroning kan også forekomme på skruer og ror og dermed gøre det sværere at styre skibet. Endelig kan det kan stoppe indtaget af kølevand.

Væksten på skibets skrog er derfor et stort problem for skibene, som prøver at forhindre det ved at male skibene med bundmaling med TBT.

TBTer meget giftigt for havlevende organismer, så det har fra 1960-erne og frem til 2008 været tilsat bundmaling af skibe, for at holde dem fri for begroning. Effekten af bundmaling med TBT var at bl.a. store containerskibe kunne sejle i meget længere tid før de skulle renses og males igen - en besparelse både i brændstof, tid og i maling.

Skibe, der er malet med TBT-maling kan frigive ca. 20 mg TBT pr m2 pr. døgn fra bundmalingen.

Et stort containerskib, der er 300 m langt, 50 m bredt og har en dybgang på 15 m, har et areal under vandet på ca. 20.000 m2. Hvis det var malet med TBT ville det frigive ca. 20 mg TBT pr. m2 pr. døgn fra bundmalingen. Det betyder at skibet dagligt kan forurene 400.000.000 liter havvand - eller 0,4 km3 af havet - til en koncentration på 0,1 ng TBT / liter havvand. Denne koncentration har vist sig at kunne give kønsændringer hos havsnegle.

Allerede i 1980 opdagede man at TBT havde negative virkninger på havmiljøet. I 2008 aftalte den internationale maritime organisation (IMO) et forbud mod at bruge TBT-bundmaling. Men der er stadig lande, der ikke har tilsluttet sig aftalen.

Ganske vist er TBT mindre udbredt i dag, men stoffet binder sig stadig til partikler i vandet og i havbunden, og påvirker derfor stadig livet i havet.