Satellitter og modeller | VG3
Projecter »
Related materials
<strong>DEHM (Danish Eulerian Hemispheric Model)</strong>
DEHM er en mekanistisk 3-D atmosfærekemisk model, der kan simulere transport af kviksølv og andre stoffer på den nordlige halvkugle, men med særligt fokus på Europa og Arktis. Modellen er udviklet af Jesper Christensen på DMU, Århus Universitet.
DEHM kan bl.a. at simulere Hg<sup>0</sup> and Hg<sup>II</sup> koncentrationer på den nordlige halvkugle og modsat de fleste andre modeller formår DEHM at simulere de AMDE’s, der foregår i det arktiske forår.
Luftens kemi set fra rummet
Det er ikke muligt at måle nogen former for kviksølv fra satellitter, men satellitter laver vigtige målinger på de stoffer, kviksølvet reagerer med. Der findes efterhånden mange forskningssatellitter, der måler forskellige kemiske komponenter i atmosfæren. GOME (Global Ozone Monitoring Experiment) er et af de instrumenter, der bevæger sig rundt i rummet på en satellit. Det giver os viden om den totale mængde BrO ned gennem atmosfæren. GOME har fungeret siden 1996 og leverer en anden type oplysninger end de landbaserede målinger. Satellitter giver nemlig et globalt billede af f.eks. BrO.
Du kan finde målinger af BrO og andre kemiske komponenter i atmosfæren fra Bremen Universitet her:
http://www.iup.uni-bremen.de/doas/scia_data_browser.htm
For at læse nærmere om satellitobservationer af atmosfæriske sporgasser kan du bruge linket: http://virtuelgalathea3.dk/node/87.
Modeller kan forudsige kviksølvets spredning
Målingerne af kviksølv på Galathea 3 Ekspeditionen er vigtige for at opbygge og kontrollere de matematiske modeller, der kan forudsige kviksølvets spredning og nedfald.
Kviksølvmodellen DEHM (se faktaboksen) er en såkaldt atmosfære-kemisk model, hvor atmosfæren inddeles i mange terninger. Modellen regner på kviksølv-reaktioner og -koncentrationer i hver enkelt terning. Der tages også højde for vejret ved at koble modellen til de modeller, der beregner vores vejrudsigter.
Den atmosfære-kemiske model kan forudsige vind-transporten, våd-afsætningen som følge af regnvejr, spredning opad og nedad i luftsøjlen, direkte optag af stoffer på overflader (tørafsætning) og endelig spredning som følge småskala-variationer af vinden.
Modelresultater har modsat data fra enkelte målestationer som Station Nord eller Vædderen den fordel, at de ikke kun fortæller noget om koncentrationen af et stof i et punkt, men giver et bud på koncentrationsforskelle over et større område. Data fra satellitter har lidt den samme funktion, men med en model kan man også se forskelle mellem forskellige luftlag. Endvidere kan man undersøge de processer, der er skyld i en observeret koncentration.
Når forskerne kombinerer stationære målinger, målinger fra satellitter og simulationer med modeller giver det en større forståelse, af de processer der sker, end hvis man kun arbejdede med en af metoderne.
