Kviksølv i luften | VG3

Kviksølv i luften

Galathea 3 Ekspeditionen passerede på sin rute luftmasser med forskellig oprindelse og sammensætning. Fra skibet blev der under hele ekspeditionen målt kviksølv i luften. Disse data kan, med støtte fra målinger af CO og O3, give et indblik i fordelingen af kviksølv i luften over verdenshavene.

Ved at arbejde med kviksølvsmålinger i luften kan man få indblik i, hvor udledningerne sker og hvor stoffet transporteres hen og falder ned. Der er et stort nedfald af kviksølv i Arktis, og målinger fra Nordøstgrønland hjælper os med at forstå kviksølvets unikke reaktionsmønstre i Arktis.

Kviksølv har lang levetid i atmosfæren, så det kan transporteres over lange afstande, før det afsættes. Det gør spredningen til et globalt problem og målinger viser, at der nu findes kviksølv overalt på kloden. Det er alvorligt, idet stoffet er giftigt for dyr og mennesker og giver skader på centralnervesystemet. Kviksølv nedbrydes ikke, men ender øverst i fødekæden. Derfor indeholder for eksempel isbjørne meget høje koncentrationer af kviksølv, og grindehvaler er ikke længere egnet til menneskeføde på grund af deres kviksølvindhold.

Fag: naturgeografi, kemi og biologi i gymnasier og hf.

Findes i: KeGeBiNFNV
Grønland.jpg