Dyr udsat for høje koncentrationer af MeHg dør, mens mindre doser kan føre til nedsat forplantningsevne, skader på centralnervesystemet, nedsat vækst, ændrede adfærdsmønstre m.m. Jo højere koncentrationer af kviksølv, jo mere alvorlige bliver skaderne. Kviksølv har altså alvorlig indflydelse på det enkelte dyrs eller dets afkoms evne til at overleve.

Kviksølv i vores krop
De høje kviksølvskoncentrationer er blevet et globalt problem. Tidligere har man fokuseret på bestemte befolkningsgrupper, som spiser meget kød fra hvaler, fisk og sæler f.eks. inuitter på Grønland. Men man er ved at få øjnene op for, at problemet ikke er afgrænset og at mennesker over hele verden kan få problemer med høje kviksølvs koncentrationer, hvis de har et højt indtag af fisk fra toppen af fødekæden.

Ufødte børn er særlige sårbare. Kviksølv kan overføres fra mor til barn gennem moderkagen og opkoncentreres i fostret så fostrets blod indeholder mere kviksølv end moderens. Da dette er en kritisk periode for et barns udvikling, skal der mindre koncentrationer til at påvirke udviklingen hos fostret en hos et voksent menneske. Gravide kvinder skal derfor være særligt opmærksomme på hvor meget kviksølv de spiser. Både EU og USA har derfor udgivet særlige retningslinjer, der anbefaler en maksimal mængde af fisk, man bør indtage under graviditet. På Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri´s hjemmeside (www.foedevarestyrelsen.dk) anbefales danske kvinder at indtage maksimalt 100 g store rovfisk pr. uge under graviditet.

For voksne mennesker anbefaler EU´s organisation for fødevaresikkerhed, EFSA, at man højest skal indtage 1,6 µg pr kilo legemsvægt om ugen og grænsen sat af det Amerikanske Nationale Forskningsråd (US –National Research Council) er 0,7 µg/kg legemsvægt pr. uge, hvis man vil være upåvirket af kviksølv.

Det er vigtigt at være opmærksom på at kviksølv ikke, som mange andre miljøgifte, ophobes i fedtvævet hos fisk, men i muskelvævet. Man kan derfor ikke undgå kviksølv, ved at spise fedtfattige fisk.

Lovgivning
Der er flere internationale tiltag til lovgivning på området. EU har haft en kviksølvs-strategi siden 2005. Denne indeholder 20 metoder til at reducere kviksølvs-emissioner, nedsætte udbud og efterspørgsel og beskytte mod eksponering, især fra methylkviksølv i fisk. Desuden arbejdes der i øjeblikket på, at lægge grundlaget for en global bindende aftale på kviksølvsområdet. Du kan læse mere om aftalen her:

http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/20090220_kviksoelv.htm.

Her er nogle links til de eksisterende aftaler omkring kviksølv:

The 1998 Aarhus Protocol on Heavy Metals: http://www.unece.org/env/lrtap/hm_h1.htm

UNEP’s kviksølv program: http://www.chem.unep.ch/mercury/default.htm

EU strategi: http://ec.europa.eu/environment/chemicals/mercury/index.htm