Her

spiller det Caribiske Hav (Se det Caribiske Hav i Google Earth http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/CaribiskeHav.kmz (OBS. Google Earth skal være installeret), som kildeområde for Golfstrømmen en meget vigtig rolle, idet transport af varmt vand mod nord kompenserer for det bundvand, der flyder sydover fra dets kilde i Grønlandshavet og Labrador Havet (Figur 1). Dette er en del af den globale thermohaline cirkulation.

På Fig. 1: Varmt vand fra den Nord Ækvatoriale Strøm og fra den Sydatlantiske Guyana Strøm flyder gennem AJP ind i det Caribiske Hav og videre ind i den Mexicanske Golf, hvor opvarmning og fordampning resulterer i, at vandets temperatur og saltholdighed stiger yderligere. Herved dannes Golfstrømmen. Røde pile = varme havstrømme; blå pile = kolde havstrømme.

Virgin Islands bassinet (VIB; Figur 2) er et dybt trug (dyb dal i havbunden), som er dannet som følge af forkastninger opstået i forbindelse med pga. den Atlantiske havbundsplades indsynkning under den Caribiske havbundsplade. Se: http://virtuelgalathea3.dk/projekt/vestindiens-sedimenter.

Virgin Islands bassinet adskiller de tidligere Dansk Vestindiske Øer (i dag hedder de ’US Virgin Islands’; se Foto 1) i den nordøstlig gruppe bestående af Skt. Thomas og Skt. Jan (i dag St. John) og den sydlige ø, Skt. Croix (Se Figur 2; Google Earth link til St. Croix http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/StCroix.kmz (OBS. Google Earth skal være installeret).

Skt. Thomas og Skt. Jan er opbygget af vulkansk materiale, mens Skt. Croix overvejende består af kalk fra Kridt og Miocæn tid (se: http://da.wikipedia.org/wiki/Geologisk_tidsskala eller http://en.wikipedia.org/wiki/Geologic_time_scale). Bassinet udgør også en del af den meget vigtige Anegade-Jungfern Passage (AJP; Figur 2), der er den vigtigste passage for vandtransporten fra Atlanten ind i det Caribiske Hav. De dybeste dele af Virgin Islands bassinet er omkring 4500 m dybe.

Vandstrømningen fra Atlanterhavet til det Caribiske Hav gennem AJP er meget vigtig, da det er i det Caribiske Hav, at Golfstrømmen starter sin dannelse. Ved at undersøge vandtransporten gennem AJP ind i det Caribiske Hav kan forskerne derved forstå dannelsen af Golfstrømmen. Man kan undersøge, om Golfstrømmens dannelse sker stabilt, eller om der er perioder, hvor Golfstrømmen ikke er så stærk. Man er specielt interesseret i større ændringer, der kan påvirke klimaet bl.a. i Danmark, og derfor har man brug for at se på, hvordan sådanne ændringer kan ske over længere tid. Den eneste måde, hvorpå dette kan gøres, er ved at se tilbage gennem jordens historie. For at kunne gøre det, bliver man nødt til at indsamle prøvemateriale, der viser, hvordan klimaet og havcirkulationen har varieret gennem tiden.

I figur 3: Kurverne viser målinger af de forskellige parametre: temperatur (rød), saltholdighed (blå), Flourescence (grøn), ilt (gul). Parametrene blev målt to gange. De forskellige vandmasser, som løber gennem Anegade Jungfern Passagen, er angivet. CSW = Caribiske Overfladevand Vand, TACW= Tropisk Atlantisk Central Vand, AAIW = Antarctic Intermediært Vand, NADW = Nordatlantisk Dybvand.

Vi ved, at der i dag løber forskellige havstrømme igennem passagen. Disse strømme løber ovenover hinanden i lag som i en lagkage, og adskiller sig fra hinanden ved at temperaturen, saltholdighed, iltindhold osv er forskellig. I forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen blev der foretaget nye undersøgelser, gennem en såkaldt CTD (Konduktivitet-Tempeatur-Dybde) måling. Denne viser endnu flere detaljer om vandmasserne, der findes i området i dag. Salinitetskurven i dette profil viser for eksempel tydeligt, på hvilke dybder (omkring 750 m) de Antarktiske Intermediære vandmasser befinder sig..

Yderligere generel viden om klima kan bl.a. findes via følgende link: (http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/index.html) og et direkte link til bladet her: http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-3-2009.pdf