Det er en meget vigtig gruppe af organismer, der i dag udgør en stor del af alt liv i verdenshavene. De ældste fossile foraminiferer er ca. 560 millioner år gamle, men gruppen har sandsynligvis eksisteret i ca. 1000 millioner år, og har været en meget succesfuld gruppe lige siden. Der findes ca. 40.000 arter, hvoraf de ca. 10.000 er nulevende – resten er uddøde.

De fleste foraminiferer varierer i størrelse mellem 0,04 og 1,0 mm; hyppigst mellem 0,1 og 0,5 mm. De består af en slimet krop, med slimtråde (pseudopodier), der går ud fra kroppen og som bruges til at opsamle eller indfange.
Fig. 14 er fra http://en.wikipedia.org/wiki/Foraminifera.

Kroppen er normalt omsluttet af en skal (test) enten af kalk eller af sammenkittede sandskorn, som de har opsamlet fra havbunden. Det er denne skal, der bevares fossilt og som man kan finde i jordlag langt tilbage i tiden.

Udfra deres levevis kan foraminiferer inddeles i to hovedgrupper: De planktoniske, som lever frit svævende i vandsøjlen i de åbne oceaner, og de bundlevende (bentoniske), der lever på havbunden. De planktoniske foraminiferer lever overvejende af planteplankton eller mindre dyreplankton, som de fanger, mens de bundlevende foraminiferer også fortærer rester af døde dyr eller planter, der synker til bunds.

Foraminifererne udgør 2,5 % af alle de arter af dyr, der har eksisteret gennem Jordens historie. Da der gennem tiden er opstået og igen forsvundet mange arter, bruges foraminiferer med sort held til aldersbestemmelse af jordlagene. De er desuden yderst nyttige til bestemmelse af tidligere tiders klima og miljø, idet de forskellige arter stiller forskellige krav til deres levested. De kan derfor bl.a. fortælle om havvandets temperatur, saltholdighed, strømmens styrke og mængden af ilt ved havbunden – f.eks. om der har været perioder med iltsvind. PÅ den måde, kan man lære, hvordan havstrømmene har løbet i tidligere tider og hvordan det har påvirket klimaet. Da foraminiferer også er følsomme overfor forurening (f.eks. organisk materiale, næringsstoffer og tungmineraler), bruges de også til at til undersøgelser af forurenede områder i havet.

Denne tekst indgår også i artiklen ’Når klimaet bryder mønstret’ fra tidsskriftet ’Aktuel Naturvidenskab’ (http://www.aktuelnat.au.dk/index.php?id=1073).

Vil du vide mere, så se: http://en.wikipedia.org/wiki/Foraminifera.