Nitrit og organismer | VG3
Projecter »
Nitrit er en kemisk forbindelse af nitrogen og oxygen.
Nitrit er en ion med formlen NO2–. Nitrit er ikke sundt for dyr og planter. Men bakterier kan omdanne nitrit til nitrat (NO3–). Det er smart, for nitrat er gødning for planterne. Det er nitrit ikke.
De bakterier, der kan foretage omdannelsen fra nitrit til nitrat kalder vi nitratbakterier.
Nitrit bliver ikke bundet i jord, men følger vandets bevægelse. Er der ikke nitratbakterier i jorden vil nitrit derfor blive suget op i planten eller vaskes ud i åer, vandløb eller grundvand og ud til havet.
Det sker desværre hver gang, der er overskud af nitrit i jorden.
Drikkevand må maksimum indeholde 0,01 milligram nitrit pr. liter, når det forlader vandværket. Og det må maksimum indeholde 0,1 milligram pr. liter ved forbrugerens vandhane. Nitrit påvirker mennesket ved at hæmme blodets optagelse af ilt, så det er godt vi har nitratbakterier i jorden.
Bemærk at vi er afhængige af nitratbakterier. Uden dem har vi ikke et kredsløb i naturen med nitrogen.