Mange miljøgifte ophobes gennem fødekæder fra bunddyr til fisk op til de øverste led i fødekæderne. Det hedder biomagnificering. Når de giftige stoffer kun meget langsomt nedbrydes eller udskilles fra forskellige levende organismer vil det sidste led i fødekæden spise en masse ophobet giftstof, der til sidst vil ende i toprovdyret - her et marsvin (se ovenover)

De små røde prikker skal vise ophobet miljøgift. Det ses tydeligt, at giften op-koncentreres gennem fødekæden. Giften fra planktonorganismerne gives videre til vandlopperne, når de spiser det - og de spiser meget plankton i deres levetid. Ligeledes gives giften fra vandlopperne videre til fisken - og igen videre til marsvinet, der således indtager store mængder af den ophobede miljøgift. Ofte ophobes stofferne i fedtet, fordi de er fedtopløselige.

Der sker også en bioakkumulation af mange miljøgifte. Når først giften er kommet ind i kroppen er det svært for organismen at skille sig af med giften. Derfor ophobes giften i kroppen. Det betyder at en gammel fisk indeholder en større koncentration af giften end en ung fisk.

Mennesker kan også være udsat for ophobede miljøgifte, især hvis man spiser mange produkter fra et forurenet havområde for eksempel fede fisk som laks fanget i Østersøen.