Kviksølv er et miljøfremmed stof. Det er det eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølv er også det eneste tungmetal, der fordamper ved almindelige udendørs temperaturer og transporteres på gasform i atmosfæren. Derfor spredes det lettere end andre tungmetaller.

Kviksølv nedbrydes ikke, da det er et grundstof. Når det først er i luften, bliver det ved med at cirkulere i miljøet. Kviksølv transporteres meget langt med vinden. Kviksølv kan forsvinde fra atmosfæren ved at afsættes på blandt andet jord og planter. Det kan både ske direkte fra luften (tør-deposition) eller ved hjælp af nedbør (våddeposition). Kviksølv fordamper let og vender derfor nemt tilbage til atmosfæren, selvom det er blevet afsat på planter, i jorden eller i havet.

Forskning viser, at den mængde kviksølv der cirkulerer i miljøet vokser og vokser. Der bliver nemlig hele tiden tilført kviksølv til miljøet:
– Naturligt fra vulkaner, skovbrande, når vind og vejr slider på klipperne og fra varme kilder. Den naturlige tilførsel udgør i alt omkring 5.000 ton kviksølv pr. år.
– Vi mennesker udleder i alt omkring 2.500 ton kviksølv pr. år, kilderne hertil er primært:
– Kul indeholder en lille smule kviksølv. Hvis der ikke er specielle filtre på skorstenene vil kviksølvet frigives, når vi afbrænder kullet i kulkraftværker.
– Affald, der indeholder kviksølv, vil når det brændes, frigive kviksølvdampe til atmosfæren.
– Guldudvinding i tredje verdens lande anvender stadig kviksølv, og det tilfører kviksølv til miljøet.
– Råstoffer i cementproduktion (kalksten, sand, ler og jern) indeholder små mængder af kviksølv, der frigives under produktionen, der indebærer en opvarmning.

Kort, der viser det globale udslip af kviksølv til atmosfæren (se ovenover).

Når mennesker udleder kviksølv, påvirker det den samlede mængde kviksølv i atmosfæren i meget lang tid. Det optræder i atmosfæren igen og igen, selv når det har været faldet ud af atmosfæren flere gange (tør- og våddeposition).

På den nordlige halvkugle er den generelle baggrundskoncentration af kviksølv omkring 1,8 ng/m3, mens koncentrationen på den sydlige halvkugle er omkring 1,2 ng/m3. Denne forskel mellem den nordlige og den sydlige halvkugle bekræftes af Galathea 3 ekspeditionens målinger.

Kviksølv både biomagnificerer og bioakkumulerer. Det betyder at koncentrationen af kviksølv vil være størst i toppen af fødekæden og i de ældre individer.
I en stor undersøgelse fra Færøerne fandt man en direkte sammenhæng mellem indholdet af tungmetallet kviksølv i børns blod og børnenes koncentrations og indlæringsevne.

Læs mere om kviksølv i projektet ”Kviksølv i luften”:
http://virtuelgalathea3.dk/projekt/kviks-lv-i-luften