Da det er vanskeligt og dyrt at måle TBT direkte i havvandet kan man i stedet undersøge havsneglenes kønsorganer, som en indikator på mængden af TBT, sneglen har været udsat for.

De fleste landlevende sneglearter er hermafroditter - altså har både hanlige og hunlige kønsorganger. Derimod er de fleste havlevende skalbærende sneglearter særkønnede - de har altså enten hanlige eller hunlige kønsorganer.

Imposex er når ”de forkerte” kønsorganer udvikles. Altså når en hunsnegl udvikler hanlige kønsorganer - penis og sædleder - i tillæg til sine normale kønsorganer - ægsæk og ovarie.

Det er netop hvad der sker, når sneglene udsættes for TBT. TBT påvirker niveauerne af kønshormoner, så jo mere TBT sneglene har været udsat for, jo mere udviklet er penis hos hunnerne.

Andelen af hunner med imposex - samt hvor fremskredne stadier af imposex der er tilstede - kan altså anvendes som et biologisk mål for graden af TBT forurening i miljøet.
Nogle snegle bliver helt sterile.

Normale kønstegn og sterile kønstegn

Det kom som lidt af en overraskelse for Galathea 3 ekspeditionens deltagere, at alle hun-sneglene ved Palmer Station på Antarktis havde udviklet imposex.

Det er første gang, det er påvist, at menneskeskabte kemiske stoffer har forårsaget hormonforstyrrelser i dyr på Antarktis. Det tyder på, at selvom der ikke sejler mange skibe ved Antarktis, skraber isen alligevel store mængder skibsmaling af, hvilket har medført en betydelig forurening med TBT.

Imposex blev på Galathea3 ekspditionen også fundet mange andre steder bl.a. på Azorerne, de Vestindiske øer, ved Accra i Ghana og Capetown i Sydafrika – og med de højeste niveauer i nærheden af havne.