Et af forskernes vigtigste redskaber på Galathea 3 var en avanceret vandhenter, som også kaldes en CTD. Bogstaverne står for:
C = Conductivity (ledningsevne, siger noget om vandets saltindhold)
T = Temperature (temperatur)
D = Depth (dybde, det vil sige at den måler trykket og omregner det til dybde)

Årsagen til at vandhenteren hedder en CTD er netop, at den kan måle de tre forhold og løbende sende informationer til forskeren. Samtidig kan den hente vand fra forskellige vanddybder undervejs.
En CTD har man kendt siden 1970´erne, men teknikken er dog blevet meget forbedret siden. Der kan måles flere forhold med meget stor nøjagtighed. CTD’en kan slæbes efter båden og derfor lave målinger fra et stort område. Undervejs sender CTD’en hele tiden målingerne op til skibet gennem et lyslederkabel. Det er også gennem dette kabel, at man kan styre hvornår de enkelte vanddunke skal lukkes, så man på denne måde kan bestemme i hvilken dybde CTD’en skal hente vandet. Kablet er flettet ind i den wire, der holder CTD’en.

Kilde http://www.galathea-3.blogspot.com)

Her ses udløsningsmekanismen til at lukke vandbeholderne

Der kan gå meget galt, for der er utrolig mange dele, der skal holde til at blive kastet i vandet og komme ned på over 4 km dybt vand. Så dybt nede i havet, er der et utroligt højt tryk. De to Blombrødre lavede et lille forsøg. De satte et par skumplast kopper fast på vandhenteren for at illustrere trykket i dybden. På 4200 meters dybde er trykket 421 Atmosfærer – altså 421 gange så meget som Jordens atmosfæriske tryk.

Kilde: http://www.galathea-3.blogspot.com)

Skumplast koppen til venstre er blevet mast af havets tryk 4.200 meter under havoverflade

Link til filmklip om tryk i vandet: http://www.youtube.com/watch?v=_HDuek8aWfI

Link til filmklip hvor man ser CTD’en på Galathea 3 hente vand: http://www.youtube.com/watch?v=fLTvgZpq7j8

Mange af forskningsprojekterne på Galathea 3 skulle bruge vand, så der var rift om tiden med CTD’en. Første gang Blombrødrene fik tid med CTD’en var den 20. august 2006 – kl. 03:20 om natten.

På et ”kast” med CTD’en skal der hele tiden sidde nogen og styre den. Og det kan godt tage lang tid for den at synke 2 eller 4 km ned til bunden af havet.

Der er 24 flasker på CTD'en og de kan hver have 10 liter i. På Blombrødrenes første kast tog de 18 flasker – altså 180 liter vand med op fra præcis 2100 meter. Derefter hejste de CTD'en op til 740m, hvor de næste 4 flasker blev lukket og de sidste 2 flasker blev fyldt fra 5 meters dybde.
Når CTD’en kommer op på dækket bliver vandet hentet i store dunke.
For at få fat i bakterierne må vandet filtreres – alle 240 liter vand skal først gennem et filter, hvor hullerne ikke er mere end 2µm store (dvs. 2/1000 millimeter)- det var det grove filter.

(Kilde: http://www.galathea-3.blogspot.com)
Samtidig med bakterieprøverne er der data om saltholdighed, temperatur og dybde.
Her ses profilen af Blombrødrenes "kast" med vandhenteren.

Derefter skulle vandet filtreres igennem det fine filter, der måler 0,22µm.

Til sidst skulle prøverne fra filtrene centrifugeres, så bakterierne endte på bunden af et glas, som en lille klat.