Tidevand betyder højdeforskel mellem højvande og lavvande. Højvande svarer til er det tidspunkt, hvor vandstanden er højest. Lavvandesvarer til det tidspunkt, hvor vandet står lavest.

Månens tyngdekraft trækker i Jordens vandmasser. Hvor det sker kan man opleve tidevand.

Men udover massetiltrækningen mellem Månen og Jorden, påvirkes tidevandet også af massetiltrækningen mellem Solen og Jorden. Således bliver tidevandet kraftigere, når Måne og Sol trækker i samme retning (kaldes springflod eller springtid). Tilsvarende bliver tidevandet svagere, når Måne og Sol trækker vinkelret i hver sin retning (nipflod eller niptid).

Endelig har Jordens og Månens rotation om et fælles tyngdepunkt også indflydelse på tidevandet. Rotationen skaber nemlig en centrifugalkraft, der virker i retning væk fra Månen. Det er forklaringen på, at der også opstår tidevand på den side af Jorden, der vender væk fra Månen. Og ikke som der fejlagtigt står flere steder, at Jorden trækkes mod Månen.

Det kraftigste tidevand finder man ved Canadas østkyst (Fundy-bugten er verdens kraftigste) og ved Den Engelske Kanal. Tidevandet når op omkring 15 meter, hvor det er størst.

Her er vist målinger fra to havne i det nordvestlige Australien: Exmouth og Broome. Havnene ligger ca. 1.300 km fra hinanden (længere end afstanden fra København til Paris). Området her er præget af at der er ud for det nordvestlige Australien op mod Sydøstasien er et forholdsmæssigt lavvandet område (en shelf) af forskellig bredde. Ved Exmouth er der stort set ingen shelf i modsætning til oppe ved Broome nordøst herfor. Derfor den store forskel i tidevandet, selvom afstanden ikke er så stor:

På disse grafer kan man også se forskellen i tidevandet ved nipflod og ved springflod. I Broome er den maksimale forskel på højvande og lavvande på 9 meter ved springflod. Blot 14 dage senere er den maksimale forskel ”kun” på 2 meter - ved nipflod.

Tidspunkterne hvor disse to billeder af Galathea 3 er taget er markeret med A og B på kurven.