Vind langs Galatheas rute | VG3

Vind langs Galatheas rute

Både forskerne på skibet og skibets besætning er afhængige af gode vejr- og vindforhold.

Besætningen på Galathea 3 kunne bruge vejrudsigterne til at tage forbehold for vejret, og fx finde en anden rute, hvis det så ud til at blive for voldsomt vejr på den oprindeligt planlagte rute.

Findes i: Fy/Ke 7.-10.kl.Ge 7.-10.kl.Tvær 7.-10.kl.

Læsestof

Vejr og rute

Vædderens rute blev løbende korrigeret for at undgå storme og andet hårdt vejr der kunne forstyrre de videnskabelige målinger.

Vindretning

I en vejrudsigt fortælles det både hvor vinden kommer fra, og hvor kraftig den er. Hvor den kommer fra angives ved verdenshjørnerne. Når det blæser fra vest, siger vi, at vi har vestenvind.

Hvordan opstår vinden

Solen er drivkraften bag vindene på jorden. Da jorden er rund bliver den opvarmet forskelligt og derfor opstår der temperaturforskelle som får de tropiske egne til at være meget varme og de polare egne til at være meget kolde. Disse temperaturforskelle skaber højtryk og lavtryk og sætter luften i bevægelse. Det gælder både lokalt og i det globale vindsystem.

Vindhastighed

Hvis der er stor forskel mellem et højtryk og et lavtryk i nærheden af hinanden, vil der opstå en kraftig vind for at udligne den store forskel. Når forskellen ikke er så stor bliver vinden svagere.

Orkan

En orkan er en kraftig storm, hvor vindhastigheden er højere end 117 km/t.

Vindens hastighed har betydning for temperaturen

Varme fra kroppen omgiver os som et tyndt lag varm luft. I hård vind blæser den varme luft væk, før kroppen kan nå at erstatte den. Så føles det koldere end det egentlig er.

Det globale vindsystem

Solen står højt på himlen tæt på ækvator. På højere breddegrader, som i de tempererede og polære klima zoner, står solen væsentligt lavere. Det betyder, at de tempererede og polære klimazoner modtager mindre sollys og derved ikke varmes op i sammen omfang, som det er tilfældet i troperne.

Cykloner, tyfoner, tornadoer og orkaner

Cykloner, tyfoner, og tornadoer er alle hvirvelstrømme i atmosfæren. Den væsentlige forskel ligger i deres størrelse og den måde de dannes på. De kan alle forårsage voldsomme ødelæggelser.

Vandrende lavtryk – Vinden i det tempererede klimaområde

Ferrel-cellen består af vandrende lavtryk som i gennemsnit sender varme mod nord og kulde mod syd. De vandrende lavtryk bevæger sig normalt fra vest mod øst, men kan også bevæge sig stik nord og stik syd og endda fra øst mod vest – Dog er det sådan, at hvis vi ser på gennemsnittet af alle lavtryksbaner, så få en bane som går fra vest mod øst. Det betyder at det vejr vi får her i landet, kommer fra den nordlige del af Atlanterhavet og bevæger sig ind over de Britiske øer inden det ankommer til os.

Passatvindene - vinden i det tropiske klimaområde

I modsætning til det tempererede klimaområde, men sit omskiftelige vejr, forholder det sig anderledes i det tropiske klima på den nordlige halvkugle. Her er klimaet stabilt under Hadley–cellen, og er kendetegnet ved at vindene de meste af tiden blæser fra nordøstlige retninger, samt at solen ofte skinner.

Vindrose og fremherskende vindretninger

En vindrose viser den klimatiske vindretning og styrke for et bestemt sted. Det betyder, at den viser et gennemsnit af alle de måder vinden kan blæse på - på dette sted. Forskerne kan derfor placere stedet i en klimazone, når man ved, hvordan det blæser i denne zone.

Øvelser

Relevante links