Vandrende lavtryk – Vinden i det tempererede klimaområde | VG3
Projecter »
De vandrende lavtryk giver både regn, blæst og sol til de områder de passerer og udgør den vejrtype, som ofte forekommer i Danmark (og hele det tempererede klimaområde), mere om vejret omkring et lavtryk nedenfor. De er grunden til, at vores klima er så omskifteligt, hvilket Galathea 3 ekspeditionen fik at mærke på sin rejse Jorden rundt. Vindene i de områder hvor de vandrende lavtryk passere (Det tempererede klimaområde) er meget omskiftelige men det vil være sådan at når vi kigger på hvordan vinden er i gennemsnit, sådan som man gør i en vindrose, ja så kan man helt tydelig se at det oftest blæser fra vestlige retninger og at det også blæser kraftigt fra vestlige retninger, hvilket vi skal se mere på i øvelserne.
De vandrende lavtryk dannes på grænsen mellem den varme luft mod syd og den kolde polare luft mod nord. Denne grænse kaldes polarfronten og jo større forskellen er i temperaturen mod nord og temperaturen mod syd jo kraftigere er polar fronten, og jo kraftigere kan de vandrede lavtryk blive og derfor jo højere vindhastigheder vil vi opleve. Lær om hvordan et lavtryk, der passerer Danmark kan give orkanvindstyrke her
Vejret omkring et vandrende lavtryk:
Der er lavet et tværsnit af atmosfæren lige over den røde streg. Det ses til højre:
Et vandrende lavtryk er bygget op af en koldfront og en varmfront, der møder hinanden. Ved selve fronterne er der skyer og regn.
Når varmfronten passerer, vil det regne en del. Herefter vil det klare noget op, mens vinden drejer til sydvest i området med lidt lunere vejr. Så begynder det igen at regne, når koldfronten nærmer sig. Vinden tiltager og efter passagen af fronten drejer vinden mod nordvest. Samtidig klarer det op og solen kan ofte skinne. Når et lavtryk passerer (vandrende lavtryk) er vejret meget omskifteligt. Vi har ikke altid vandrende lavtryk i det tempererede klimaområde.
Heldigvis får vi perioder med stabilt højtryksvejr, hvor vindene er svage og Solen skinner og det er tørt og klart vejr.