Vindrose og fremherskende vindretninger | VG3

Projecter »

Vindrose og fremherskende vindretninger

En vindrose viser den klimatiske vindretning og styrke for et bestemt sted. Det betyder, at den viser et gennemsnit af alle de måder vinden kan blæse på - på dette sted. Forskerne kan derfor placere stedet i en klimazone, når man ved, hvordan det blæser i denne zone.

quicksat.jpg

En vindrose er en cirkel, i stil med en kompasrose. Men hvor en kompasrose angiver verdenshjørner, så kan en vindrose også give informationer om hvordan vinden blæser et bestemt sted. Vindrosen fortæller os hvor ofte det blæser fra en given retning og når det blæser fra denne retning, hvor meget blæser det så?
Eksempel
Her vises et eksempel på hvad man kan aflæse af en vindrose. Eksemplet er en vindrose fra det sydlige Afrika:
Områder på vindrosen som vender opad, svarer til vind fra nord (N - den blå pil). Mens området som vender nedad, svarer til vind fra syd (S) og området der peger mod højre svare til vind fra øst (E) og mod venstre til vind fra vest (W).

Sydafrika.jpg

Jo mere af området mellem cirklens centrum og yderkanten der er farvet, des oftere blæser det fra denne retning. Er hele området udfyldt svarer det til, at det blæser fra denne retning 20- 25% af tiden. Vi kan starte med at se på den nordlige retning (blå pil) på vindrosen for det sydlige Afrika.
Kun et meget lille område tæt ved centrum er opfyldt og det betyder, at ved Sydafrika blæser det næsten aldrig fra nord. Går vi til det område på vind rosen, som svarer til vinde fra sydøst (rød pil), ser vi et andet billede. Vi ser nemlig, at det blæser ofte fra denne retning, fordi området fra cirklens centrum og ud til den cirkel som betyder at det blæser 20% af tiden er helt fyldt ud. Og det fortæller os, at her blæser vinden fra sydøst, ved Syd Afrika i 20%, af tiden. Vi kan derfor placere vindrosen i det sydlige passatvindsområde.
Vindrose sydlige Afriika.jpg

Vindrosen og fremherskende vindhastigheder
Vi kan også bruge vindrosen til at lære, hvor meget det egentlig blæser, når det blæser. Her er det farverne, vi skal kigge på. Hvis vi kigger på sydøstretningen (rød pil), kan vi se, at det er den røde farve, der er mest af. Den røde farve kan vi oversætte til vindstyrke ved at bruge farveskalaen (grå pil) under vindrosen – Her aflæser vi at den røde farve svarer til vindstyrker mellem 10 og 15 m/s. Det betyder, at når det blæser fra sydøst, er det oftest med en vindhastighed som ligger mellem 10-15 m/s, herefter 5-10 m/s (sennepsgul), 15-20 m/s (Blå) og det mest sjældne vindstyrke ved Syd Afrika ligger mellem 0-5 m/s (mælkebøttegul)