De bedste satellitbilleder, der anvendes til at kortlægge vinden over havet, er fra
radar. Disse billeder dækker typisk 400 km gange 400 km og pixels er cirka 25 m gange 25 m. Billederne omregnes til 1 km gange 1 km i vindkortene. Man kan altså gå tæt ind på kysten og rundt om øer.

Her ses et vindkort fra Danmark fra radar-instrumentet ASAR på Envisat satellitten. En vinterstorm den 21. og 22. februar 2007 over Danmark vist fra radar billede (Envisat ASAR). Stormen kom fra sydøst og var mest kraftig over Vesterhavet. Blå viser cirka 3 m/s, gul 13 m/s, lys rød 18 m/s og mørk rød højeste værdi. Vindmølleparken ved Horns Rev er vist.

Vindkortet er blevet dannet ved hjælp af en radar – radar-instrumentet hedder ASAR.
Radaren på satellitten udsender et signal, der rammer havets overflade. Vinden har samtidig skabt små bølger på havets overflade. Jo mere det blæser, jo flere små bølger er der.

De små bølger hedder kapillarbølger, og de er meget, meget mindre end de bølger du plejer at se (og kan lære om i Strand og bølger http://virtuelgalathea3.dk/node/805). Kapillarbølgerne er bittesmå cirka 2-5 cm lange og du kan måske selv lave sådanne ved at puste hen over noget vand. Radar-bølgerne er cirka lige så lange og det betyder at de to slags bølger rammer sammen på en måde, så radar-strålingen meget effektivt sendes af sted fra overflade, og derfra kan nå helt op til satellitten 800 km oppe.

Forskellige forskere har fundet en ligning, der beskriver sammenhængen mellem den modtagne radar-stråling og vindens hastighed. Meget forenklet kan man sige at jo større vindens hastighed er, des kraftigere bliver radar-strålingen

Hvis du har prøvet at puste små bølger har du måske lagt mærke til at der kommer et bestemt mønster. Bølgerne bliver mest ’skubbet’ fremad. Ud fra retningen af kapillarbølgerne kan man også finde vindretningen, hvis man sørger for at have en radar, der kan kigge fra flere forskellige vinkler.

Det anvendes fx af en type radar instrument ved navn scatterometer. Scatterometer er i øvrigt lavet således at de dækker et ganske stort område (1800 km), og dermed er den rumlige opløsning (pixels) ret lav, cirka 25 km gange 25 km. Man kan altså ikke se små detaljer, men i stedet kan man få overblik over et stort område ad gangen.

Billede af vind fra scatterometer (Det er fra QuikSCAT satellitten, som blev opsendt i 1999).

Inden for vindkort over havet har vi altså to hovedtyper 1) høj-opløselig fra Envisat ASAR og 2) lav-opløselig fra QuikSCAT.

Se en animation af vinden over havet målt fra satellitten Topex Poseidon som blev opsendt i 1992. Animationen er fra Johns Hopkins University i USA.

Animationen er på linket her http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/wind.mov

Animationen viser først havet og hvordan satellitten udsender og modtager signaler med radar. Så ser man et skib i store bølger og det viser at der er brug for oplysning om vinden på havet. Endelig ser du nogle verdenskort som viser vinden, der ændrer sig dag for dag. Læg fx mærke til hvor det blæser meget og hvor det blæser mindre. Serien viser vinden fra den 21.10.1992 til den 3.3.1993 (obs. amerikansk måde at vise dato på er omvendt vores, så fx 10/21/92 betyder den 21.10.2992).