Vejr og rute | VG3

Projecter »

4133
Vind langs Galatheas rute
Vejr og rute

Vædderens rute blev løbende korrigeret for at undgå storme og andet hårdt vejr der kunne forstyrre de videnskabelige målinger.

Storm1.jpg

Undervejs på Galathea 3 blev der hele tiden lavet forudsigelser over vind og vejr. Vejrudsigterne blev lavet ved hjælp af computermodeller.
070201 as.jpg

Besætningen på Galathea 3 kunne bruge vejrudsigterne til at tage forbehold for vejret, og fx finde en anden rute, hvis det så ud til at blive for voldsomt vejr på den oprindeligt planlagte rute. Det var det, der skete, da Galathea 3 var på vej fra Antarktis til Kap Horn. Vejrudsigten varslede en meget stærk storm.
SydamerikaKvadrat.jpg

På satellitbilledet fra den 1. februar 2007 ses en orkan: Den lilla farve syd for Sydamerika. Samtidig viste vindretningen at orkanen var på vej stik øst.
Se http://virtuelgalathea3.dk/node/925 for at lære mere om satellitbilleder fx for at få forklaringen på de hvide felter i kortet.

På billedet til højre kan du se dele af Vædderens rute ved Sydamerika. De følgende billeder viser det røde udsnit i detaljer:

planlagt rute.jpg
orkan.jpg
Ruten.jpg

Kaptajnen på Vædderen valgte at undgå det værste af stormen. Han sejlede ind gennem Magellanstrædet ved Argentinas kyst i stedet for at sejle op langs Chiles vestkyst ved Kap Horn, som var den oprindelige plan. Det betød, at Vædderen sejlede i Argentinsk farvand, og der havde man ikke fået tilladelse til at forske. Derfor har man ikke samlet informationer fra de 15 timer af rejsen, der foregår gennem Argentinsk farvand.

Vaedderen_haardt_vejr.jpg

Vinden var ikke så kraftig den 31. januar 2007 – kun 6 m/s fra nordøst, da Vædderen var på vej fra Antarktis til Kap Horn. Et halvt døgn senere var Vædderen i Chile i Magellanstrædet og vinden var nu temmelig kraftig – 30 m/s fra vest. Det viser, at det var en god beslutning at sejle i læ for stormen gennem Argentina.

Tge.jpg

Selv tåge kan forhindre forskningen (video)

Forskerne havde også brug for vejrudsigterne, når de skulle planlægge deres aktiviteter. Det er ikke til at lave undersøgelser i alt slags vejr, hverken på dækket eller i deres laboratorier. Hvis der er storm på vej skal forskerne se at få stuvet deres apparater og prøver sammen, så der ikke er noget der går tabt.

Læs mere om studiet af vind og vejr langs Galatheas rute på dette link:
http://virtuelgalathea3.dk/node/991

Vejr og rute

Vædderens rute blev løbende korrigeret for at undgå storme og andet hårdt vejr der kunne forstyrre de videnskabelige målinger.

Vindretning

I en vejrudsigt fortælles det både hvor vinden kommer fra, og hvor kraftig den er. Hvor den kommer fra angives ved verdenshjørnerne. Når det blæser fra vest, siger vi, at vi har vestenvind.

Hvordan opstår vinden

Solen er drivkraften bag vindene på jorden. Da jorden er rund bliver den opvarmet forskelligt og derfor opstår der temperaturforskelle som får de tropiske egne til at være meget varme og de polare egne til at være meget kolde. Disse temperaturforskelle skaber højtryk og lavtryk og sætter luften i bevægelse. Det gælder både lokalt og i det globale vindsystem.

Vindhastighed

Hvis der er stor forskel mellem et højtryk og et lavtryk i nærheden af hinanden, vil der opstå en kraftig vind for at udligne den store forskel. Når forskellen ikke er så stor bliver vinden svagere.

Orkan

En orkan er en kraftig storm, hvor vindhastigheden er højere end 117 km/t.

Vindens hastighed har betydning for temperaturen

Varme fra kroppen omgiver os som et tyndt lag varm luft. I hård vind blæser den varme luft væk, før kroppen kan nå at erstatte den. Så føles det koldere end det egentlig er.

Det globale vindsystem

Solen står højt på himlen tæt på ækvator. På højere breddegrader, som i de tempererede og polære klima zoner, står solen væsentligt lavere. Det betyder, at de tempererede og polære klimazoner modtager mindre sollys og derved ikke varmes op i sammen omfang, som det er tilfældet i troperne.

Cykloner, tyfoner, tornadoer og orkaner

Cykloner, tyfoner, og tornadoer er alle hvirvelstrømme i atmosfæren. Den væsentlige forskel ligger i deres størrelse og den måde de dannes på. De kan alle forårsage voldsomme ødelæggelser.

Vandrende lavtryk – Vinden i det tempererede klimaområde

Ferrel-cellen består af vandrende lavtryk som i gennemsnit sender varme mod nord og kulde mod syd. De vandrende lavtryk bevæger sig normalt fra vest mod øst, men kan også bevæge sig stik nord og stik syd og endda fra øst mod vest – Dog er det sådan, at hvis vi ser på gennemsnittet af alle lavtryksbaner, så få en bane som går fra vest mod øst. Det betyder at det vejr vi får her i landet, kommer fra den nordlige del af Atlanterhavet og bevæger sig ind over de Britiske øer inden det ankommer til os.

Passatvindene - vinden i det tropiske klimaområde

I modsætning til det tempererede klimaområde, men sit omskiftelige vejr, forholder det sig anderledes i det tropiske klima på den nordlige halvkugle. Her er klimaet stabilt under Hadley–cellen, og er kendetegnet ved at vindene de meste af tiden blæser fra nordøstlige retninger, samt at solen ofte skinner.

Vindrose og fremherskende vindretninger

En vindrose viser den klimatiske vindretning og styrke for et bestemt sted. Det betyder, at den viser et gennemsnit af alle de måder vinden kan blæse på - på dette sted. Forskerne kan derfor placere stedet i en klimazone, når man ved, hvordan det blæser i denne zone.