Bag de flere meter høje mure lå herskernes paladser med indelukkede områder med beboelseshuse, lagerplads, åbne officielle gårde til ceremonier og herskerens residens, opført i soltørrede mursten med relieffer.

Drikkevand blev hentet i dybe brønde med ramper, der førte ned til forskellige niveauer i brønden.
Herskeren blev ved sin død begravet på en platform i paladsområdet sammen med sit følge af koner og tjenere samt sine rigdomme. Platformen blev omdannet til et mausoleum efter hans død. De ni paladser henføres ifølge den mundtlige overlevering til ni chimúherskere.
I udkanten af byen lå den almindelige befolknings enkle huse samt værksteder til forarbejdning af ædelmetaller og tekstil.

Dyrkning i forsænkede marker og brug af forskellig vandingsteknologi var grundlaget for Chimúriget, og der blev masseproduceret karakteristisk sortbrændt keramik, som var tildannet i støbeforme. Chimúfolket havde også forfinede teknikker inden for vævning, metalkunst og træskærerarbejde.