De forsænkede marker er her gravet ned til grundvandsniveau.

Ved at anlægge markerne i denne dybde giver grundvandet tilstrækkelig væde til dyrkningen af mange oprindelige, indianske afgrøder som batat (sød kartoffel), majs, græskar, avocado, chilipeber, jordnødder, bønner og bomuld, men også totora siv. Endnu den dag i dag udnyttes systemet i nogle områder.

Den første danske Galathea ekspedition 1845-47 lagde til ved havnen i Lima i Peru. Her købte man nogle smukke krukker af Peru´s nationalmuseum. De stammede fra chimú-kulturen, som eksisterede fra 800-1470. Denne kultur kunne ikke alene frembringe smuk keramik, men var også i stand til at forvandle ørken til et frugtbart område vha. kanalvanding og forsænkede marker Et grundlag for byer med mange tusinde indbyggere.

Galathea 3 - ekspeditionen fik i 2007 mulighed for at følge op på de 150 år gamle oplysninger om ”de forsænkede marker” og gennemføre grundige undersøgelser af dem.

Langs Perus regnfattige kyst har adgang til vanding af afgrøder altid været en vigtig faktor.

Den avancerede teknik med at dyrke afgrøder i forsænkede, nedsænkede marker kombineret med forskellige kunstvandingsteknikker blev brugt af indianerne langs Stillehavets kyst, længe før spanierne kom til Sydamerika.

I dag anvendes teknikken med de forsænkede marker stadig nogle få steder.
Detaljerede arkæologiske og antropologiske undersøgelser af de forsænkede marker giver ny indsigt i den præ-columbiske landbrugshistorie og tilfører forskningen ny viden inden for sammenlignende studier af samme typer forsænkede marker, der i øvrigt også kendes fra Mikronesien, Afrika og Spanien.

I Peru var der allerede før inkarigets ekspansion fra midten af 1400 tallet velorganiserede kulturer med store bysamfund. Grundlaget for bysamfundene var, at indbyggerne havde adgang til en tilstrækkelig og sikker landbrugsproduktion. Forudsætningen for dette var f. eks omfattende kunstvandingssystemer, forsænkede marker og adgang til dybe brønde med tilstrækkelig drikkevand.

En øget landbrugsproduktion og anvendelse af mange forskellige afgrødetyper betød, at en voksende befolkning kunne brødfødes, og ved at have effektive landbrugsmetoder kunne der sikres en overskudsproduktion, der gav mulighed for en arbejdsdeling. Landbrugets overskud kunne brødføde en overklasse med et præsteskab, håndværkere og andre specialister.

Arkæologiske udgravninger viser, at der tidligt var en udstrakt udveksling af varer f.eks. mellem folkene i højlandet og kystfolkene.