Ål efter Galathea 3: Galathea 3 løste kun en del af ålens gåde. | VG3
Projecter »
De første sendere blev sat på ål i forbindelse med Galathea 3 ekspeditionen. Siden har flere andre forskningsprojekter sat sendere på ål for at finde ud af, hvordan de kan finde vej til Sargassohavet, hvad der sker undervejs dertil og hvor gydningen finder sted?
Forskningsprojekter har også forsøgt at få svar på spørgsmål omkring ålelarvernes lange rejse tilbage til Europas kyster.
I 2014 tog DTU’s havforskningsskib Dana på Åleekspedition til Sargassohavet. Her ville man kortlægge præcis, hvor ålen gyder, hvorfor netop der og hvordan gydningen er påvirket af klimafaktorer. Ekspeditionen ville overvære ålens gydning og følge ålelarvernes rejse fra Sargassohavet til de europæiske kyster for at undersøge, hvad ålelarverne lever af på den lange rejse.
På Galathea opnåede man ikke at finde ud af, hvad ålelarverne lever af på deres vej. Denne mangel på viden forhindrer opfostring af ålelarver i fangenskab - man kan simpelthen ikke få mad i dem…
Med resultaterne fra Galathea 3 og Åleekspedition 2014 samt de mange andre forskningsprojekter etablerede man et forsøgsanlæg til åleopdræt - EEL-HATCH, for at forske i hvordan man kan få europæiske ål til at yngle i fangenskab. Konsortiet bag EEL-HATCH er både DTU-Aqua og forskellige partnere fra industrien, der arbejder sammen for at producere glasål (ålens stadie efter larvestadiet) til industriel produktion af ål. På den måde kan man måske sikre, at den naturlige bestand ikke forsvinder.
Læs mere om målene for Åleekspedition 2014 her:
https://www.aqua.dtu.dk/Forskning/Marine-oekosystemer/Aaleekspedition
Følg Ekspeditionen dag for dag her:
https://www.arcgis.com/apps/MapTour/index.html?appid=b0df27401092429e86a85f9ffe6e1416
Åleekspeditionen er også på facebook:
https://www.facebook.com/search/top/?q=Dansk%20%C3%85leekspedition%202014&epa=SEARCH_BOX
Om resultaterne her:
og her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=120&v=bH7989H6czw
Om EEL-HATCH: http://www.eel-hatch.dk/