Plankton kræver både lys og næringsstoffer. Nær overfladen af havet er der lys nok, men ikke næring. I de dybere og koldere vandmasser er der næring, men ikke lys. De steder hvor det varme og det kolde vand blandes, vil der både være lys og næringsstoffer, og her kan plankton leve.

Sargassohavet er nærmest som en ørken, fordi der ikke er meget liv. Kun enkelte steder sker der en opblanding af varmt og koldt vand. Hvor det varme og det kolde vand møder hinanden er der lidt næring – det kaldes frontzoner. Det er her man finder den smule liv, der er i Sargassohavet – både ålelarver og andre smådyr som fx vandlopper.

Når der ikke er ret meget liv i Sargassohavet er der heller ikke ret mange rovfisk, der kan æde ålene eller de små ålelarver. Det gør Sargassohavet til det perfekte sted for ålene at opfostre deres yngel.

Man regner med at gydningen sker, når ålene møder en frontzone, så det var her Galathea 3 ledte efter gydende ål, æg og ålelarver.

Galathea 3 fiskede efter æg og ålelarver i starten af april, som er den periode, hvor man forventer at ålene gyder. Man fiskede omkring ålenes gydetidspunkt fordi man så regnede med at man kunne få fat i både æg og de helt små larver.

Der blev fanget omkring 200 af de helt små ålelarver (anguilla anguilla) i Sargassohavet. Man fiskede efter ålelarver langs tre længdegrader. Fangsten af ålelarver er vist på illustrationen af Sargassohavet – øst for Florida (se billede). De tre længdegrader er tegnet ind. Fangsten af ålelarver er vist ved cirkler – der hvor cirklerne er størst, fangede man flest ålelarver. Der, hvor der er et kryds, fiskede man efter ålelarver, men fangede ikke nogen.

Man fandt altså ålelarver i midten af det område, man kalder frontzonen – der hvor det varme tropiske vand mødes med det køligere vand fra Nordatlanten. Udenfor dette område fandt Galathea 3 ikke nogen ålelarver.

Samtidig med at man fiskede efter ålens æg og larver, lavede man forskellige målinger. Illustrationen viser vandets temperatur (rød kurve), saltholdighed (sort kurve) og massefylde (blå kurve) og hvor mange ålelarver man fangede (blå søjler). Målingerne er foretaget, mens skibet sejlede nordpå langs 64 grader østlig længde (linjen længst til højre på forrige illustration)

Denne illustration viser, at ålelarverne findes der, hvor der er 23 ºC varmt og hvor der er en saltholdighed på 36,8 ‰.

- Man ved nu rigtig meget om, hvor ålenes larver kan findes og hvilke forhold der mere præcist er, hvor ålelarverne lever.

-Ved at undersøge DNA på de bittesmå byttedyr man har fundet i tarmsystemet på ålelarverne, har man fundet ud af, at de lever af mange forskellige organismer – især mikroskopiske vandmænd.