Det er også specielt at ålen både lever i ferskvand og i saltvand – og at den svømmer så langt som den gør for at gyde og befrugte sine æg.

Ålens livscyklus fra æg til voksen gydende ål ses i figuren.

Æg

Det er ikke tidligere lykkedes at finde åleæg i Sargassohavet. Efter at have forsøgt i mange år er det lykkedes at modne æg kunstigt på ål i fangenskab. Derfor ved man godt hvordan ålens æg ser ud. De er ca. 1mm store næsten gennemsigtige og med en lille oliedråbe i.

Figuren til højre er fra
http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Den+europ%C3%A6iske+%C3%A5l/Pr...

Der er nu mange fiskeæg, der ligner ålens æg, så derfor kan man ikke være sikker på at man har fat i ålens æg før man har lavet en DNA-analyse af æggene. På Galathea 3 fandt man disse æg, der ligner åleæg:

Man mener at æggene klækkes omkring marts måned til små ålelarver.

Ålelarver

De mindste larver findes i Sargassohavet syd for øen Bermuda. Det var her Galathea 3 ledte efter både æg og larver.

En ni døgn gammel ålelarve kan ses på foto

Foto er fra http://www.dtu-aqua.dk/Nyheder/Nyt_fra_Institutterne.aspx?guid=BC30AA2E-...

De små ålelarver driver med Golfstrømmen mod Europa. På kortet ses det at larverne bliver større jo længere væk fra Sargassohavet de kommer. Når ålen ankommer til Danmark er den 1-3 år gammel.
Se kortet

Kortet er fra http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Den+europ%C3%A6iske+%C3%A5l/Pr...

Danske forskere kan kunstigt modne æg og sæd på ål i fangenskab, og også udvikle befrugtede æg til larver. Men larverne bliver ikke ældre end 12 dage, for man kan ikke få dem til at tage føde til sig.

Larve af europæisk ål - Anguilla anguilla).

Leptocephaler

Når ålelarverne er omkring 3 måneder gamle er de ca 25 mm lange og lancetformede. Disse larver kaldes leptocephaler.

I mange år har man kendt til leptocephaler. Ganske vist troede man tidligere at de små, gennemsigtige, lancetformede larver var en selvstændig fiskeart (leptocephalus brevirostris). Men kort før 1900 viste det sig at de i et akvarium voksede op til ål. Man kalder stadig ålelarver for leptocephaler.

Leptocephaler er fundet i Atlanterhavet fra Island til de Kanariske øer og fra Kola-halvøen til Haiti.

Leptocephaler er nærmest gennemsigtige og har samme form som et pileblad. Larverne flyder med Golfstrømmen mod nordøst. I løbet af et år når larverne Europas kyster, først Sydeuropa i løbet af vinteren og så Nordeuropa i løbet af foråret.

De leptocephaler der når Europas kyster er omkring 7 cm lange. Når larverne begynder at svømme i det ferske vand i floder, åer og elve omdannes de til glasål.

Glasål

Glasål har den typiske åleform, men er stadig er nærmest gennemsigtige. Glasålene samles i flodmundinger, hvor ferskvand møder saltvand. Ved udløb af åer og floder bliver en stor del af de små glasål fanget. De fangede glasål sendes til dambrug – for det meste i Asien. Her bliver ålene fodrede og vokser op. Næsten 90% af de ål, der kan købes i butikkerne kommer fra sådanne dambrug.

Hvis glasålen ikke fanges og når vandet får en temperatur på 10 til 12 grader begynder en del af glasålene at svømme til ferskvand ad de europæiske floder. En anden del forbliver i kystnært havvand.

Gulål
Glasålene skifter farve, de får en mørk overside og gullig underside, og kaldes herefter gulål. Gulål lever i floder i 5 til 20 år. I løbet af denne tid lever ålen som et rovdyr, som blandt andet æder insekter, snegle, krebsdyr, orme og små fisk. De hanlige ål bliver typisk 40 cm lange, mens de hunlige ål i gennemsnit bliver 70 cm lange.

Ålen er aktiv om natten og gemmer sig om dagen. Den er utrolig sejlivet, en ål kan klare længere ophold på land, hvis blot der er fugtigt. Ålen kan ”vandre” – eller åle sig – hen over land for at finde et nyt sted at leve.

Blankål

Når ålene er mellem 5 og 15 år gammel sker der igen en ændring i deres udseende. Ålens ryg bliver mørkere og bugen sølvblank – nu kaldes de blankål.
I løbet af de mange år ålene har levet i ferskvand er de blevet store og fede. Når de bliver til blankål holder de op med at spise og tarmen holder op med at fungere. På et tidspunkt svømmer blankålene væk fra det europæiske fastland. Ålene svømmer mod Sargassohavet. På den ca. 5.000 km lange svømmetur til Sargassohavet bliver blankålene kønsmodne.

Når blankålen er kommet frem til Sargassohavet har den brugt næsten halvdelen af sit kropsfedt på den lange svømmetur.

I Sargassohavet lægger ålene deres æg – hver hunål kan lægge op til 1½ million æg.
Når ålene har gydet kommer de ikke tilbage. De har ikke kropsfedt nok til den lange tur tilbage imod strømmen og de kan ikke spise, fordi deres tarm ikke fungerer. Så ålene dør - de lægger kun æg én gang i deres liv.