Det viser sig, at ålene svømmer i forskellige dybder. Om dagen svømmer de nede under 500 meters dybde, hvor der er mørkt og vandet er koldere. Om natten svømmer ålene op i nærheden af overfladen, hvor vandet er varmere.

De to figurer her viser hvordan to af ålene (nummer 71074 og 71076) svømmede op og ned i løbet af en uge. Farverne på kurverne viser, hvor varmt vandet er. Farveskalaen går fra 8°C til 13°C. Heraf kan man se, at om natten - når ålene svømmer oppe i omkring 200 meters dybde - er vandet omkring 12°C . Om dagen svømmer ålene i dybere vand, der er omkring 9,5° C.

I det dybe, køligere vand er der ikke så mange andre fisk, så risikoen for at blive spist er mindre. Men ålene – og andre fisk – er mindre aktive i det kolde vand, og bevæger sig derfor langsommere.

Når ålene svømmer op i lunere vand om natten, kan de svømme hurtigere end i det kolde vand. Det er fordi ål – ligesom andre fisk – er vekselvarme. Vekselvarme dyr får deres varme fra omverdenen, de kan ikke selv producere varme, ligesom vi – ensvarme - mennesker kan.

Forskerne mener også, at temperaturerne i vandet kan hjælpe ålene med at styre, hvornår de bliver klar til at gyde. Ålen bruger al sin energi på sin lange rejse, så det er vigtigt at gydningen sker lige, når ålene kommer til Sargassohavet.