Konklusioner og nye spørgsmål | VG3

Projecter »

Konklusioner og nye spørgsmål

Vi fandt mange bakteriehæmmende marine bakterier.

gram12-4.jpg

Vi fandt mange bakteriehæmmende marine bakterier – og vi har fra flere af dem isoleret antibiotiske stoffer. Specielt har vi vist, at bakteriefamilien Vibrionaceae er en spændende kilde til nye stoffer. Vi ved ikke om bakterierne danner disse stoffer i det virkelige liv, eller om det er artefakter af laboratorie-dyrkning.

Vi er ret sikre på at de har en virkelig funktion – b.l.a fordi biosyntesen er så kompliceret, at bakterierne næppe ville bevare hele den genetiske kodning, hvis de ikke brugte den.

Ved at sekventere hele genomet på én af vores bioaktive bakterier har vi fundet, at den har genetisk kode til langt flere stoffer, end dem vi isolerer. Vi regner med de næste par år at arbejde mere systematisk med naturlige dyrkningssubstrater (alger, kitin), fordi vi tror, at det kan være nøglen til at udtrykke gener, der ikke normalt udtrykkes. Samtidig vil vi finde ud af, i hvor høj grad disse stoffer udtrykkes under sådanne naturlige betingelser, og hvordan bakterierne i blandende, naturlig systemer interagerer.