Vi vidste, at havet er fyldt med bakterier, ca 1.000.000 pr ml og at kun en brøkdel 0.1-1% kan bringes til at vokse på de bakteriesubstrater, vi oftests bruger i laboratorier. Vi vidste også, at der blandt disse var nogle, der kunne danne stoffer, der slår andre bakterier ihjel. Men hvilke havbakterier er de mest antibakterielle? Hvor findesde? Hvor mange er der? Hvilke stoffer danner de? Er nogle af stofferne nye kemiske strukturer med nye antibiotiske aktiviteter, der kan bekæmpe antibiotika-resistente bakterier? Hvilken rolle spiller sådanne stoffer for bakteriernes adfærd i havet? Dette var nogle af de mange spørgsmål, vi gerne ville løse med Roseobacter-projektet. Eller rettere: begynde at svare på.