Klimaets påvirkning af søer | VG3

Klimaets påvirkning af søer

Projektet ”Søers biologi langs klimagradienten” på Galatheaekspeditionen ville undersøge, hvordan de globale klimaændringer vil påvirke biodiversiteten og det biologiske samspil i søer ved at samme

Projektet ”Søers biologi langs klimagradienten” på Galatheaekspeditionen ville undersøge, hvordan de globale klimaændringer vil påvirke biodiversiteten og det biologiske samspil i søer ved at sammenligne søer i Danmark, Azorerne og Tasmanien.

Undersøgelsen af søerne i Azorerne og Tasmanien føjer sig til en lang række af undersøgelser af søer under forskellige klimavilkår. Det skal hjælpe forskerne med at forudsige, hvordan de danske søer vil reagere på det forventede varmere klima i fremtiden.

Der findes sø-data fra Danmark, hvor man siden 1960-erne har lavet målinger i søerne, så man kan se, hvordan det er gået med søernes miljøtilstand i denne periode. Derudover bruger forskerne sedimenter fra søen, som kan fortælle, hvordan søerne har udviklet sig historisk.

En række bassiner (se foto) med tre forskellige temperaturer, har fungeret som modeller for søer under forskellige klimaforhold.

En række bassiner med tre forskellige temperaturer, har fungeret som modeller for søer under forskellige klimaforhold. Kilde: Erik Jeppesen.

Kilde: Erik Jeppesen. https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/danske-soer-trues-af-klimaforandringer

En række bassiner med tre forskellige temperaturer, har fungeret som modeller for søer under forskellige klimaforhold.

Gennem en længere årrække har forskerne undersøgt disse modeller for mini-søer. Og selvom man ikke direkte kan sammenligne små bassiner med store søer, siger resultatet herfra klart, at når det bliver varmere, kommer der en forværret tilstand i søerne. Og forværringen er større, jo flere næringsstoffer, der er i søen.

Derudover bruger forskerne matematiske sø-modeller for at fremskrive alle de data og erfaringer man har indsamlet til at forudsige, hvad der kan ske i søen ved klimaændringer.

Mange af disse undersøgelser danner baggrund for konklusionen i en rapport fra Aarhus Universitet 2015: ”Klimaforandringernes betydning for vandområder - med fokus på de biologiske kvalitetselementer”. 

Denne rapport konkluderer om søer at både analyser af de danske data og data indsamlet langs geografiske klimagradienter peger på, at der vil ske en forværring af tilstanden i de danske søer i takt med den globale opvarmning.

Det er primært, fordi der sker: 

  • en forøgelse af næringsstoftilførslen fra oplandet til søerne
  • frigivelse af fosfor fra søens bund.
  • forandringer i fødekæden i retning af færre rovfisksamt flere og mindre byttefisk. Med flere mindre fisk, som er altædende (omnivor) kommer der færre dyreplankton (zooplankton) hvilket resulterer i flere alger (fytoplankton).

Et varmere klima vil altså have den samme virkning på søerne, som en øget tilførsel af næringsstoffer:

En velplanlagt indsats kan søernes miljøtilstand forbedres. Kilde: Erik Jeppesen.

Kilde: Erik Jeppesen. http://www.vand-og-jord.dk/artikler/vj409-soer.pdf

Historien viser, at med en velplanlagt indsats kan søernes miljøtilstand forbedres.

Forskernes indsats med at undersøge hvilke faktorer, der udgør en risiko for søernes miljøtilstand danner baggrund for de nye vandmiljøplaner, der skal sikre at vi handler i tide og får skubbet søernes vandmiljø til det gode kredsløb, så forbereder vi de danske søer godt på fremtiden.