Miljøtilstand i danske søer | VG3

Miljøtilstand i danske søer

Miljøtilstand i søer er et udtryk for kvaliteten af et vandmiljø. Man kan måle forskellige faktorer, der påvirker miljøet og dermed vurdere kvaliteten af vandmiljøet.

Miljøtilstand i søer er et udtryk for kvaliteten af et vandmiljø. Man kan måle forskellige faktorer, der påvirker miljøet og dermed vurdere kvaliteten af vandmiljøet. Man kan fx måle næringsstoffer som fosfor og nitrogen. Miljøtilstanden i danske søer er forbedret de sidste 50 år - siden det gik op for myndighederne, at den øgede tilførsel af næringsstoffer til søerne betød at de danske søer var i en dårlig forfatning.

Spildevand er forurenet vand fra fx industri, landbrug og husholdning, der bør renses på et renseanlæg inden det ledes ud til vandmiljøet. Siden den første miljølov i 1973 har offentlige miljøkrav betydet en reduktion i udledningen af spildevand til søerne. I 1987 kom den første vandmiljøplan. Med vandmiljøplanerne blev der stillet krav til forbedring af renseanlæg for både virksomheder og byer. Der kom regler for gylletanke og anvendelse af husdyrgødning, skovrejsning og vådområder. Desuden blev der oprettet zoner langs vandløb og søer, hvor det blev forbudt at bruge gødning og sprøjtemidler. Formålet med sådanne randzonerne var at skabe et sundere vandmiljø og de blev etableret, så afgrøderne kunne optage næringsstofferne, så der ikke skete udvaskning til vandmiljøet.

Vandmiljøplaner.

Et vådområde, der snor sig, sikrer langsomt løb af vandet. På den måde kan fosfor nå at binde sig til partikler, så der ikke kommer for meget fosfor i sø og hav.

Et vådområde, der snor sig, sikrer langsomt løb af vandet. På den måde kan fosfor nå at binde sig til partikler, så der ikke kommer for meget fosfor i sø og hav. 

Kilde: https://miljoetsfodspor.mst.dk/media/205094/miljoeets-fodspor-nr-6-de-danske-soeer-ca-1970-2018.pdf

Vandmiljøplanerne er vedtaget i Folketinget. For at Danmark kan leve op til planerne, udfærdiger Folketinget en lang række planer og reguleringer indenfor landbrug og natur. Fx er der udfærdiget lokale vandområdeplaner for områder med særlig stor naturværdi. I Danmark er 857 søer omfattet af vandområdeplanerne.

I perioden med vandmiljøplanerne er der sket en forbedring af miljøtilstanden i de danske søer. Eksempelvis viser målinger i 20 danske søer at fosforkoncentrationen er halveret siden 1989. Samtidig er vandet blevet klarere, så sigtedybden er forøget med ½ meter i samme periode.

hvordan-maaler-vi-biodiversiteten-vandmiljoeerne-vandkvalitet-i-soee

Kilde: https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiversiteten/vandmiljoeerne/vandkvalitet-i-soeer/

På trods af forbedringerne er det vigtigt med det fortsatte arbejde med vandmiljøplaner. Resultaterne lever nemlig ikke helt op til planerne og der er stadig miljøproblemer at bekæmpe i de danske søer.

For at kunne stille mere præcise krav i vandmiljøplanerne er søerne inddelt i forskellige typer, der respekterer de forskellige søers særegenheder. Inddelingen er på 16 forskellige søtyper (se afsnit om søtyper).

Baggrunden for de 16 søtyper (16 økologiske biotoper) er fire grundlæggende faktorer, der alle har afgørende betydning for, hvilke dyr og planter der kan leve i en sø. Se afsnittet om faktorer, der påvirker søernes økologi.