Varm luft er let og kold luft er tung. Årsagen er, at varme giver bevægelse, så med varme spredes luftens molekyler. Der bliver større afstand mellem de enkelte molekyler – og færre luftmolekyler pr m3..
Lavtryk opstår, når den varme, lette luft stiger til vejrs, der kommer til at mangle noget luft og trykket falder derfor og vi siger vi har et lavtryk. Når luften stiger til vejrs omkring et lavtryk bliver den afkølet og der dannes skyer og regn. Lavtryk er derfor ofte forbundet med såkaldt dårligt vejr.

Kulde sænker bevægelse, så i den kolde luft samles luftens molekyler så der er mange luftmolekyler pr m3.Højtryk opstår når luften synker ned. Når luften synker ned udtørres og opvarmes den. Derfor er højtryk ofte forbundet med varmt og solrigt vejr.
Naturen vil altid prøve at skabe en form for balance. Derfor presses luft fra områder med højt tryk hen mod områder med lavt tryk. Vi mærker det som blæst, og jo større forskel der er i tryk, des mere blæser det.

Solen opvarmer Jorden – land, hav og sø. Vand kræver mere energi for at opvarmes end land gør. Derfor bliver landområderne hurtigere opvarmet end havet. Når landområdet er varmere end omgivelserne (sø eller hav) vil der stige mere varm luft til vejrs over land end over vand. Der vil opstå et lavtryk over land.

Der vil opstå en vind for at udligne forskellen i tryk, så på jorden kommer vinden fra højtryk og går mod lavtryk.