Havstrømme | VG3

Havstrømme

Vindene  påvirker kun havstrømmene i havets øverste lag. I de dybere lag i havet er det især havvandets temperatur og dets saltholdighed (salinitet), der påvirker havstrømmene.

Vindene  påvirker kun havstrømmene i havets øverste lag. I de dybere lag i havet er det især havvandets temperatur og dets saltholdighed (salinitet), der påvirker havstrømmene.

Kort over overfladehavstrømme Fra: https://polarpedia.eu/da/havstromme/

Havstrømmene løber ikke fuldstændigt som pilene viser på kortet over havstrømme. De bugter sig og skaber mange strømhvirvler. På denne film ses hvordan: https://www.youtube.com/watch?v=xusdWPuWAoU

 

Havtemperaturer

Forskelle i havtemperaturer har indflydelse på havstrømmene. Det er fordi varmt vand er lettere end koldt vand. Der er nemlig større afstand mellem vandmolekylerne i det varme vand. Når varmt vand bevæger sig opad, og koldt vand synker til bunds skaber det en havstrøm.

Forskelle i havtemperaturer har således en indflydelse på havstrømmene.

På hele turen rundt om Jorden med Galathea 3 har Satellite Eye overvåget temperaturen i havet med ikke mindre end 6 forskellige målinger:

  1. Fra satellit,
  2. Målinger af temperaturen af havoverfladen fra skibet,
  3. Målinger af temperaturen på indersiden af skibet,
  4. Målinger af temperaturen på vand, der blev pumpet ind,
  5. Målinger af temperaturen ned gennem hele vandsøjlen i havet
  6. Målinger med et måleudstyr, der blev slæbt efter skibet.

Når man tager så mange målinger er det for at mindske usikkerhederne på resultaterne. Forsker Niels Kristian Højerslev fra projekt Satellite Eye fortæller, at man ved at sammenligne målingerne kan kalibrere og korrigere for unøjagtigheder på satellitbillederne.

Det har betydet at efter Galathea 3 er de målinger satellitten foretager mere nøjagtige.

Fra: http://virtuelgalathea3.dk/artikel/eksempler-p-sst-og-galathea-data

Målinger fra hele turen rundt om Jorden er i dag at finde her: https://arcg.is/1eDuye

 

Havets saltholdighed - salinitet

Der er salt i havvand. Men saltholdigheden (saliniteten) er ikke den samme overalt på Jorden. Der er faktisk store forskelle, som det ses på NASAs kort over saliniteten på Jorden.

Fra: https://www.nasa.gov/mission_pages/aquarius/multimedia/gallery/pia14786.html

Vand med meget salt er tungere end vand med lidt salt, så saliniteten påvirker også vandets massefylde - og dermed hvordan vandet bevæger sig i havet.

 

Den termohaline cirkulation

Vand i havet ligger aldrig stille. Verdens have er forbundet, og der bliver hele tiden transporteret millioner af tons vand rundt, som på et globalt transportbånd. Man kalder dette den termohaline cirkulation. Dette navn henviser til at cirkulationen drives af forskelle i temperatur (termo) og saltholdighed (salin).

På engelsk hedder havstrøm-systemet The Great Conveyor Belt.

Fra: https://www.mbari.org/ocean-conveyer/

Se havstrømmeloop her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=cNfKUapKPbo

Se mere om havstrømme og den termohaline cirkulation her: https://www.youtube.com/watch?v=p4pWafuvdrY

 

Processer i havet ud for Grønland har en stor del af æren for at drive den termohaline cirkulation. Processen kaldes også for ”Havets kolde hjerte” eller ”Grønlandspumpen”, og den hænger sammen med Golfstrømmen.