Dybhavet | VG3

Projecter »

Dybhavet

Alle havene dækker tilsammen mere end 70 % af Jordens overflade, og indeholder en helt utrolig stor mængde livsformer. Alligevel ved vi ikke meget om livet på havbunden.

Alle Jordens have hænger sammen, så havvand kan flyde fra det ene hav til det andet. Havvand er kendetegnet ved, at det er saltvand, derfor er der også et par indsøer (det Kaspiske hav og det Døde hav) man kalder have, selvom de ikke hænger sammen med alle de andre have.
Stillehavet, Atlanterhavet og Det indiske Ocean kalder man verdenshave, fordi de er så store. Der er to mindre have, man også kan kalde verdenshave: Det nordlige Ishav og havet omkring Antarktis.

Alle havene dækker tilsammen mere end 70 % af Jordens overflade.

Der er lidt forskellig definition på hvad dybhavet er, den mest almindelige er, at dybhavet er de områder, hvor havdybden er større end 1000 m.
I dybhavet er der helt mørkt, der er et højt tryk, og for det meste er der iskoldt. Dybhavets oceanbund er ikke glat som den sandbund, du kender fra stranden. Bunden er meget varieret, der er sletter og hele bjergkæder, enkelte underjordiske vulkanøer og dybe dale – lige som på jordoverfladen. Marianergraven er 11.034 m dyb! Havenes gennemsnitlige havdybde er omkring 3.800 meter, så langt den største del (80%) af havbunden ligger under 2.000 meters dybde.

Området fra 200 til 1.000 meters dybde kaldes tusmørkezonen. For her kan der nå en smule lys ned.

Selvom Solen ikke kan nå ned i dybhavet, findes der alligevel en rig mængde liv. Det bliver holdt i gang af plankton, der synker til bunds fra vandet ovenover. I dybhavet findes alt fra usynlige virus og bakterier, mikroskopisk plankton og alger, til dyr så store som blåhvaler. På selve jorden kender vi ca. 2 millioner forskellige arter, mens dybhavet alene skønnes at indeholde endnu flere.
Selvom dybhavet er det største og mest udbredte levested på Jorden, så ved man ikke så meget om livet dernede. Måske var det derfor, de to brødre Nikolaj (biokemiker) og Rasmus Blom (biolog) fandt på projektet "Polarhavenes DNA”, som de deltog med på Galathea 3. De havde i hvert fald som formål, at opdage nye gener i den store pulje af mikroorganismer, der lever i dybhavet. Deres mission var at hente vandprøver op fra dybhavet. Det skulle gøres i mange forskellige dybder, så de fik prøver fra forskellige lys- og trykforhold.
Og bagefter skulle de filtrere bakterier ud af vandprøverne og sammenligne bakteriernes DNA og gener.

Et filmklip om hvilke dyr, man kan hente op fra dybhavet: http://www.youtube.com/watch?v=0PfNxpzUBCk