Soldater anvender en tidlig let og primitiv kanontype
Bambus er hult indeni. Når bambus bliver kastet på et bål udvider luften i hulrummet sig og der kommer derfor et højt knald, når bambussen går i stykker. Sådan et knald forskrækker både mennesker og dyr, så man mente tidligere, at det også måtte skræmme onde ånder. Det er den oprindelige forklaring på, at kineserne smed bambuskæppe på ilden ved festlige lejligheder - blandt andet når de fejrede nytåret.
Havet er fyldt med bakterier - der er omkring en million bakterier pr. milliliter havvand. Bakteriegruppen Roseobacter lever i havet. Det er en såkaldt marin bakterie. Den er udbredt i havet over store dele af Jorden - fra Barentshavet til Kattegat, fra Middelhavet til Tasmanhavet og fra Stillehavet til Sydhavet. Derfor var projekt ”Roseobacter bakterier - havets stjerner” da også med Galathea 3 på hele turen rundt om Jorden.
Det kommer fra det ydre rum...siver op gennem undergrunden. Det rammer os, uden vi ser det, lugter det eller mærker det. Alligevel er det helt naturligt. Det handler nemlig om baggrundsstrålingen på Jorden.
Frank Bason, var en af forskerne på Galathea3. Han undersøgte bl.a. baggrundsstrålingen på næsten hele turen. Han foretog også mange andre målinger, som fx at måle Solens uv-stråling og luftens tryk.
Her er ruten fra Galathea 3 vist med røde streger og områder, der fortæller, hvor baggrundsstrålingen mere præcist blev målt på ruten.
Danmark har en af verdens bedste samlinger af havslanger.
Havslangerne befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum baseret på Galathea 1, 2 og 3 ekspeditionerne.
Arne Redsted Rasmussen, der er biolog, forsker og lektor ved Kunstakademiets Konservatorskole har brugt det meste af sit liv på at studere havslanger. Arne var med på Galathea 3 og sammen med sine medforskere fandt han flere slanger, som han havde med hjem til samlingen. De fandt også ud af mere om slægtskab mellem havslanger ved at studere deres DNA.
Her kan du læse om nogle af Frank Basons målinger på Galathea 3.
Skibet lå ved kaj i Frederikshavn d.7 og 8. august 2006. Vi kan se på målingerne, at der ca. var 100 counts ad gangen (10 minutters optællinger).
Herefter sejlede Skibet over Kattegat - og baggrundsstrålingen faldt til 75-80 counts.
Så snart skibet lagde til i København steg baggrundsstrålingen til ca. 120 counts.
Og da skibet atter sejlede fra København faldt baggrundsstrålingen igen til 75-80 counts.
Se figuren oven over.
Radioaktive kerner (markeret i det periodiske system - fx med en *) er ustabile atomkerner. Det betyder at de er har svært ved at holde sammen så de ændrer sig. Samtidig udsender de stråling fra atomkernen. Strålingen kan fx løsrive elektroner i det, de møder på deres vej - de kan ionisere. Derfor kalder vi også de radioaktive stoffer for ioniserende.
