Skildpadder findes mange steder på Jorden - i havet, i ferskvand, i sumpe, floder og på land. Der findes sammenlagt over 300 forskellige arter. Kun syv af disse arter er havskildpadder.
Der lever flest skildpadder i varme egne, for her kan de yngle. Generelt kan de ikke overleve, hvis temperaturen er under 10 °C. Kortet nedenfor viser, hvor skildpadder på land og i havet er observeret i verden.
De følgende eksperimenter skal laves i skolens fysik-kemi-laboratoriet med tilstedeværelse af en fysik-kemi-lærer, der er uddannet til at varetage sikkerheden herunder korrekt omgang med farlige stoffer og stofblandinger. Husk til hver en tid at anvende værnemidler (kittel/forklæde og sikkerhedsbriller) og udsugning eller stinkskab, hvor det er hensigtsmæssigt.
VirtuelGalathea3 og forfatterne fralægger sig ansvar.
Krudtets oprindelige anvendelse er som fyrværkeri, hvor det blev brugt til at bortjage onde ånder og til at fejre glædelige begivenheder. Krudt brænder alene med en gul flamme, og de høje brag var mere imponerende end synet af selve fyrværkeriet. Ofte brændte man fyrværkeriet af i dagslys.
Der skal også bruges svovl i produktionen af krudt. Svovlet gør, at der ikke behøver så høj temperatur for at antænde krudtet. Svovl kan også fungere som brændsel, selvom det primære brændsel i krudt er trækul.
Svovl er et grundstof man har kendt lige siden oldtiden.
I områder med vulkansk aktivitet kan man grave svovl op. I Europa fik man svovl fra Island og fra Sicilien. Projekt ”Svovl og salpeter til krudtfremstilling” havde både afstikkere til Sicilien og til flere områder på Island for at undersøge og tage prøver fra disse steder.
Salpeters kemiske formel er KNO3 - Kaliumnitrat. Salpeter er et hvidt salt - en ionforbindelse af den positive kalium-ion K+ og den negative nitrat-ion NO3-.
Kaliumnitrat bruges i kunstgødning, og det bruges til konservering af fx bacon, skinke, ost og sild - og i krudt.
I krudt fungerer kaliumnitrat som oxidationsmiddel - det vil sige, at det afgiver en mængde ilt til forbrændingen af kul:
Der er en årsag til, at krudtet blev opfundet i Østen. Det er nemlig her, man finder naturlige forekomster af salpeter. I Kina og især i Vestbengalen i Indien, hvor der er varmt og tørt.
Galatheaprojektet ”Svovl og salpeter til krudtfremstilling” gik netop ud på at undersøge, hvordan man i Vestbengalen havde udvundet og renset salpeter i middelalderen.
Det tidlige krudt var svagt og brændte langsomt. Det var både fordi der var for mange urenheder i det salpeter man anvendte og fordi man endnu ikke havde fundet det bedste blandingsforhold mellem krudtets tre ingredienser.
Allerede i 1500-tallet havde man fundet det rette blandingsforhold mellem bestanddelene, det forhold, der stadig anvendes i dag:
15 % Trækul - indeholder 80-90 % af grundstoffet kulstof - kemisk betegnelse: C.
Kullet er det egentlige brændbare materiale i krudtet.
Det tidlige krudt var svagt og brændte langsomt. Det var både fordi der var for mange urenheder i det salpeter man anvendte og fordi man endnu ikke havde fundet det bedste blandingsforhold mellem krudtets tre ingredienser.
Allerede i 1500-tallet havde man fundet det rette blandingsforhold mellem bestanddelene, det forhold, der stadig anvendes i dag:
15 % Trækul - indeholder 80-90 % af grundstoffet kulstof - kemisk betegnelse: C.
Kullet er det egentlige brændbare materiale i krudtet.
Krudtet kom til Europa fra Østen. Man ved ikke med sikkerhed om det blev opfundet i Kina eller i Indien, men allerede omkring år 1.000 brugte kineserne krudtet i fyrværkeri og i primitive våben.
Opfindelsen af krudtet har haft stor betydning for den historiske udvikling, fordi udfaldet af et slag eller en krig kunne afhænge af krudtets kvalitet. Krudt bestod allerede dengang af de samme tre bestanddele, som i dag: Trækul, svovl og salpeter.
