Samtidig blev alle frosset ved -80°C i 50% glycerol. Det er den mest skånsomme måde at opbevare bakterier på – og de fleste kan nemt genoplives herfra. I alt indsamlede vi små 2000 bakterier. Nogle gange husede en prøve mange bakterier med antibakteriel aktivitet, og det vil ofte være den samme klon, der er spredt ud over prøve. Da vi gerne ville have alt prøvemateriale repræsenteret ligeligt, udvalgte vi ca. 520 bakterie-isolater, der nogenlunde ligeligt repræsenterede.

Vi ville meget gerne sætte navn på de indsamlede bakterier, så vi kunne vurdere, om vi blot havde fundet de samme som andre forskere – eller om der var nye og spændende arter imellem. I løbet af efteråret 2007 karakteriserede vil alle 520 bakteriestammer med en række grundkriterier.
Vi undersøgte deres facon ved at mikroskopere, vi bestemte om de var Gram-negative eller Gram-positive. Vi undersøgte for en række metaboliske karakteristika (katalase-enzym, cytochrom-oxidase, glucose-omsætning). Alle bakterierne var Gram-negative stavformede bakterier.
For mere præcist at kunne sætte artsnavn på, sendte vi bakterierne til et firma i Sydkorea (Macrogen) og der blev det gen, der koder for 16S rRNA, sekventeret. Dette gen findes i alle levende organismer, og har samme funktion. Det har derfor ændret sig uhyre langsomt – men alligevel lidt – under livets evolution. Det fungerer derfor som en slægtsmarkør – og sekvensen (dvs rækkefølgen af nucleotider (A, T, C og G) kan sammenlignes med databaser (man BLASTer i genbank) og give slægts- og nogle gange arts-navn på bakterien.

Vores indsamlede bakterier faldt i 3 store grupper:
Den første (og mindste) var bakterier, der tilhører Roseobacter-gruppen. Pånær få isolater, var alle helt samme art (Ruegeria mobilis) – uanset om de var isoleret fra det Indiske Ocean, fra Australien eller fra Atlanterhavet.

Den næstestørste gruppe (ca 115 stammer) tilhørte bakterieslægten, Pseudoalteromonas. Den ene halvdel af stammerne var beigefarvede – og ved gen-test bevarede de ikke den antibakterielle evne. Den anden halvdel var kraftigt farvede – de dannede lilla, røde, gule, grønne pigmenter. Alle disse stammer, der tilhørte forskellige arter, havde kraftig antibakteriel aktivitet.

Den sidste og langt den største gruppe (300 stammer) tilhørte familien Vibrionaceae. Det var lidt overraskende – Vibrio-bakterier er mest kendt som sygdomsfremkaldende bakterier hos mennesker og fisk (Vibrio cholera og andre) eller som symbiotiske bakterier fx i lysorganer hos fisk. Det var derimod ikke kendt, at de også kunne producere antibakterielle stoffer.

Nederste billede viser Replika-plade. En agar-plade med havbakterie-kolonier er kopieret over på en agar, der indeholder en Vibrio-bakterie. Når den vokser, bliver agar’en uklar. Bemærk de klare områder omkring havbakterie-kolonierne. De hæmmer væksten af Vibrio.