– der var selvfølgelig bakterier, men ingen med hæmmende aktivitet. Først da vi nåede Færøerne fik vi vores første ”hit”. Og det fortsatte jorden rundt. I alt har vi undersøgt mange hundrede prøver. Andelen af hæmmende bakterier er ret lav. Det er ca. 4% af de bakterier, der kan dyrkes fra vand, der hæmmer andre – mens det er ca. 13% af de bakterier, der gror på overflader af dyr eller planter, der har den egenskab. Det giver god mening. De åbne vandmasser kan være meget næringsfattige, og bakterier tiltrækkes derfor ofte af overflader af dyr og planter, hvor der er mere næring. Der danner de såkaldte biofilm. Det betyder også at tætheden af bakterier bliver høj – og der er konkurrence mellem de enkelte. Vi tror derfor, at behovet for at producere bakterie-bekæmpende stoffer, der kan holde andre væk, størst når bakterier koloniserer overflader.

Det var også tydeligt, at antallet (procenten) af bakteriehæmmende havbakterier var højest i prøver fra tropiske og sub-tropiske egne. Vi fandt færre bakteriehæmmere i vandet omkring Grønland og ved Antarktis. Dette kan skyldes, at vi dyrkede bakterierne ved 20°C – og ikke ved meget lave temperaturer. Der ville ikke på Vædderen have været plads til mange parallelle dyrkninger af hver prøve, så vi var nødt til at vælge én temperatur.