Til et givet tidspunkt hænger store bølgehøjder derfor meget ofte sammen med områder med meget vind, såsom lavtrykssystemer. Men de vinddrevne bølger behøver ikke være sammenfaldende med lavtryk, da dønninger kan stamme fra vejrsystemer flere tusinde kilometer væk og være flere dage gamle.

Observationerne af bølgehøjder bliver afledt ud fra udseendet af det returnerede radar signal, som ændrer karakterstik efter hvor ru havets overflade er. Da radar pulsen bliver returneret fra et nærmest cirkulært område på 5 km i diameter og bølgerne har langt mindre udstrækning, er satellitmålingerne derfor en middelværdi foralle de bølger der ved observationstidspunktet måtte befinde sig i det område der bliver ramt af radarpulsen. Det er derfor ikke de enkelte bølger, der bliver observeret, men en middel over rigtig mange bølger. Hvis man sammenligner satellitobservationerne med målinger fra bøjer, får man en typisk fejl på omkring ca. 0.2-0.3 meter.

Figur viser middelbølgehøjderne igennem et år målt ud fra Jason-1 satellitten. Middelværdien af den signifikante bælgehøjde er omkring 2-3 meters i verdenshavene, med de største værdier i det sydlige ocean omkring Antarktis og i Nordatlanten.

Figurerne der vises her på siden er baseret på de tilgængelige observationer fra flere forskellige satellitter (Jason-1, ENVISAT, GEOSAT Follow-On) hvor der er foretaget en interpolation og udglatning af de individuelle satellitobservationer.

Den rumlige opløsning af de interpolerede signifikante bølgehøjder er 1.0 grad og 0.25 grader for havniveau anomalier. Der bliver produceret et kort af interpolerede produkter hver dag, baseret på 2 dages satellitobservationer og hvor de nyeste observationer typisk er et par dage gamle.