Sedimentanalyser. | VG3

Projecter »

Sedimentanalyser.

Datering, kornstørrelse, magnetisk susceptibilitet.

Figur16.jpg

Til datering af prøverne kan kulstof-14 (14C) metoden anvendes, hvis der findes tilstrækkelige mængder (af kalciumkarbonat (CaCO3) skalmateriale (f.eks. muslinger eller foraminiferer) eller organisk materiale (få mg rent kulstof er nok til en nøjagtig aldersbestemmelse med et accelerator massespektrometer).

Figur16.jpg

Metoden anvendes typisk på sedimenter med en alder mellem ca. 100 år før nu og op til 50.000 år før nu. For Holocæn perioden er nøjagtigheden af en 14C datering +/- 20 til +/-50 år. For sedimenter yngre end 150 år før nu, måles koncentrationen af kortlivede bly og cæsium isotoper (210Pb og 137Cs) i sedimentet. Dermed kan alderen af sedimentet bestemmes med stor nøjagtighed. Udvalgte enheder (lag) dateres ned igennem kernen, og dermed kan dybder i kernen (oprindelig i havbunden) omregnes til aldre (år før nu), således at sedimentationshistorien kan sammenlignes med andre tidsbestemte miljø- og klimaforhold. Forskellige sedimentanalyser bruges til at belyse den tidsmæssige variabilitet i fysiske forhold i fjordområdet.

Eksempler på sedimentanalyser og deres anvendelse:
  • Magnetisk susceptibilitet – indholdet af magnetiserbare mineraler afspejler ofte sandindholdet og bidraget af erosion fra bjergarter med et relativt højt indhold af jern og magnetit (f.eks. basalt).
  • Kornstørrelsesanalyse: kan sige noget om bundstrømsforhold – jo grovere, jo stærkere strøm
  • Indholdet af groft sand og mindre sten (bestemt ved vådsigtning og tælling under et mikroskop) afspejler materiale der tilføres ved afsmeltning af isbjerge
  • Mikrofossilindhold (f.eks. kalkskallede bundlevende foraminiferer der har en størrelse som små sandkorn): kan sige noget bundvandets karakter, såsom temperatur, salinitet, og iltningsforhold
  • Mineralogi og geokemi kan sige noget gletsjeraktivitet og tilførsel fra forskellige sediment kildeområder
  • Organisk geokemi – kan sige noget om den biologiske produktivitet (på land, i vandsøjlen og på havbunden), og organokemiske nedbrydningsprocesser på havbunden

..