Som det allerede er nævnt, så er det billedskabende radarsystem (også kaldet SAR eller "Synthetic Aperture Radar"), som kan indsamle data uafhængig af vejr- og lysforhold, et fremragende værktøj til at overvåge og opdage olie på vandoverflader. Oliepøle ses som mørke pletter på den slags billeder, fordi oliefilmen på vandet dæmper bølgernes bevægelse. Havet forekommer mindre uroligt i de områder, og tilbagekastningen bliver mindre spredt. Følgelig tager et sådant område sig mørkere ud på et radarbillede.

Fig.5 viser tre situationer - først hvor havet er i ro og mikrobølgeimpulserne reflekteres væk som i et spejl, så ingen mikrobølger tilbagekastes til sensoren, hverken fra havoverfladen eller fra oliepølen. Vand og oliefilm fremtræder mørkt. '

I det andet tilfælde er der svag til jævn vind, og oliepølen dæmper bølgerne og fremtræder mørk på billedet, som om det slet ikke blæser på stedet. Oliepølen vil kunne ses meget tydeligt.

Det tredje eksempel illustrerer blæsevejr fra kuling til storm, hvor oliepølen ikke dæmper bølgerne nok til at gøre pølen synlig på billedet. Først når vinden aftager bliver pølen atter synlig.

Mikrobølger kan ikke trænge ned gennem vandoverfladen, men vi kan dog imidlertid godt se påvirkningen fra havstrømme, da de også lokalt laver små bølger. Den slags små, lokale bølgemønstre skyldes enten tidevandet eller - i områder med lodret opstigende strømme eller i forbindelse med lavvandede områder - bundens topografi eller indsnævringer. Det vil du altsammen komme til at lære mere om ved at bladre gennem billederne og lægge mærke til detaljerne.

Tilsvarende spiller atmosfærens omskiftelighed en rolle for, hvor ujævn havoverfladen er. Kold luft over et varmere hav fremkalder lodrette, termiske, rullende vindbevægelser, og de ses som et typisk bikagemønster på vandoverfladen. Ganske vist kan radar se igennem skyer, men selve den virkning, som sådanne skyer har i form af lokal blæst eller vindstød og regn, ses tydeligt på havoverfladen.

Der er også det store antal skibe, vi skal lægge mærke til. De ses som lyse punkter, for de er af metal og har mange rette vinkler (Fig.1 til højre), som tilbagekaster mikrobølgeenergien bedre end vand. Bag et skib kan vi ofte skelne kølvandet og derigennem se, i hvilken retning skibet sejler. Den ene eller begge bovbølger kan også være synlig. Hvis du ser nøje efter, opdager du at skibet faktisk ikke er lige foran dets kølvandsstribe men en smule forskudt i forhold til den. Denne forskydning kan bruges til at beregne skibets fart. Vi vender tilbage til dette forbløffende træk i et særlig kapitel med øvelser nedenfor. Det er den slags tilfælde, det er en god idé at lægge mærke til.