Nordsøen oplever hele året tæt skibstrafik døgnet rundt. Værst er det i den Engelske Kanal mellem Dover og Calais samt ud for den tyske Nordsøkyst (Borkum-ruten). Dertil kommer, at der ligger rigtig mange boreplatforme i klynger syd for den 62.breddegrad. I dit atlas kan du efter al sandsynlighed finde et kort over, hvor de er placeret!

Middelhavets skibsfart er omfattende, fordi det giver adgang til Mellemøsten, Suezkanalen, Sortehavet samt Nordafrika og hele Sydeuropa. Meget af denne trafik foretages af olietankere, og den udgør en stor risiko for en forurening, som let vil kunne ende i en voldsom økologisk katastrofe. Det bliver endnu værre ved, at Middelhavet jo er et lukket hav, så hverken tid, vind eller havstrømme bare kan fortynde forurenende stoffer ud over et så stort område, at faren driver over.

I det Kaspiske Hav er forureningen særlig slem omkring olieudskibningshavnen Baku. Her har dårligt vedligeholdte installationer sammen med direkte uansvarlig ledet olieboring & olieproduktion medført en enorm og ukontrolleret udledning af olie i havet. Andre steder er problemet, at mange regeringer overhovedet ikke vil bruge ressourcer på at overvåge miljøet, med mindre der fra fx turisterhvervets side er et massivt krav om at sikre deres indtægter. Nogle af de områder, der rammes hårdest af forbisejlende skibes ulovlige olieudledning, er kysterne i Sydøstasien, især Malaysia og Thailand, men også det det Sydkinesiske Hav er meget truet.

Overvågning af olieforurening i Nordsøen og Middelhavet udføres for det meste af fly og skibe. Det er dyrt og foregår kun i det omfang, den begrænsede tilførsel af ressourcer tillader. Satellitbilleder kan blive en væsentlig hjælp med hensyn til at identificere, hvad der kan vise sig at være mulige udslip over meget store områder, og derpå guide luftovervågning hen til nøjere inspektion af bestemte steder. Der er allerede iværksat flere forsøg på dette område.