Fig.11 viser globalt tankskibes hovedruter. Hvor som helst olietankere laster og losser og i det hele taget sejler, risikerer man olieudslip. Ud fra analyse af billeder optaget fra rummet ved vi, at Middelhavet er slemt forurenet af olie. Det er imidlertid også tilfældet i den Persiske Golf. Blandt de mest påvirkede områder er de sydøstasiatiske kyster, der ligger ud til tankskibenes hovedfærdselsårer.

Prøv at finde ud af, hvor Galathea 3 ekspeditionen undervejs krydser en af disse sejlruter. Det er nogle af de steder, vi skal se efter forurenede havområder. Lad os for eksempel se nærmere på den afrikanske vestkyst. Her i Niger-deltaet og de nære områder ud for kysten udvindes og udskibes store mængder olie.

Fig.12 tager os med til Lagos i Nigeria og til byens omgivelser. Lad os tolke dette billede. På hele billedet er der skibe, der sejler. Sorte områder er enten pletter formet af vinden eller bare vindstille områder. De lyse felter nederst i venstre hjørne er kraftig regn, der rammer havoverfladen fra en tordensky (se Fig.13).

Øverst til venstre i fig. 12 ses by­en Lagos ved indgangen til en stor lagune. Der er mange skibe, der ligger for anker ud for havnen - prøv at tælle dem. På havet og langs kysten er der forskellige felter, der ses som mørke zoner. De er ikke allesammen olie­pø­le: Langs med kysten medfører fralandsvind, at det næsten vindstille vejr ikke forstyrrer vandoverfladen og der­ved viser havområdet som en mørk gråtone. Også ude til havs kan vi se nogle områder med meget svag vind.

Olie­forurening fra passerende skibe ses dog tydeligt som aflange og flossede former. Derudover er der mærkelige, lyse og trævlede pletter i nærheden, hvoraf de fleste er koncentreret i ét område nede i billedets nederste venstre hjørne: Det er kraftige lokale regnbyger, der når de rammer havoverfladen pisker vandet op, så det bliver lyst på radarbilledet.

Fig. 13 - MERIS falskfarve-infrarødt billede optaget i samme øjeblik som Fig. 12. En lille tordensky (cumulonimbus) befinder sig syd for Lagos; hvor dens kraftige regnskyl rammer havoverfladen, bliver vandfladen ru.

I fig. 12 kan man se en ru overflade i radarbilledet, som altså afslører regnen. Der sendes mere mikrobølgestråling tilbage fra en ru overflade og derfor ser denne del af havet lysere ud end resten af havet, som har en rolig (glat) vandoverflade.

Øvelse uden brug af LEOWorks

Udskriv billederne Fig. 12 og 13 og besvar følgende:

Spørgsmål

Find Lagos og beskriv byens placering og dens omgivelser. Prøv at tælle skibene, der ligger for anker. Læg mærke til alle de mørke havområder og felter og prøv at forklare, hvorfor de er mørke. Sammenlign Fig.12 og Fig.13. Fig.12 er et radarbillede, mens Fig.13 er et falskfarve-infrarødt billede. De er optaget ( “fotograferet”) på samme tidspunkt. Beskriv forskellen mellem: Hvorfor er Fig.13 farverig, og hvad betyder farverne? Prøv at fortolke de forskellige skytyper og vurdér vindretningen. Hvorfor er radarbilledet Fig. 12 kun et billede i gråtoner? Hvorfor kan vi ikke se skyerne på det billede? Hvordan kan det være, at vi i stedet kan se dels bølgestruktur, dels olieudslip og virkningen af kraftig regn? Prøv at sammenholde Fig.12 og Fig.13 - er der nogen overensstemmelse mellem kystlinien på de to billeder og mellem skyerne eller deres virkning på begge billeder? Hvis ja, så beskriv det så omhyggeligt, som du kan.

Sammenlign med Fig.14, der er et Meteosat-billede taget en halv time, før Envisat-satellitten passerede over området - og vend det rigtigt efter verdenshjørner. METEOSAT billede er optaget 13.juni 2006 kl. 09.00 UTC. Den lillle tordensky fra Fig.13 er synlig syd for Lagos. Den bevæger sig mod vest sammen med alle de andre skyer, der tilsammen udgør en ITC (Inter Tropical Convergence) Zone.

Svar på følgende:

Spørgsmål

Find Niger-deltaet og Lagos' placering ved lagunen. Gør derpå det samme med det falskfarvede, infrarøde Merisbillede i Fig.13, og sammenlign til slut begge billeder. Kan du få øje på identiske mønstre i skyerne? Analysér videre på Meteosatbilledet i Fig.14: Forklar hvilken samling af regionale skybånd hører det sky-mønster, der ses på Meris-billedet Fig.13, hjemme i? Hvad kaldes dette enorme skysystem generelt? Hvordan udvikler det sig i dagtimerne? Brug Meteosat's internetadresse til at finde billedoptagelserne fra henholdsvis kl.12.00 og 18.00 den dag (www. eumetsat.int; følg linien til billedgalleriet og historiske billeder).

Øvelse med brug af LEOWorks

Klik her for at hente Fig.12 som tif-fil.
Lagos_ASA_WSM_1PNPDE20060613_0928_Section_8bit.tif

Klik her for at hente Fig.13 som tif-fil.
Lagos_MERIS_FR_20060613_0928_section.tif

Hent Fig. 12 og 13 som tif-filer. Brug Interaktiv stræk og Zoom ind/ud for at få overblik og for at se detaljerne.

Prøv at tælle skibene på radarbilledet, der ligger opankret ud for Lagos.

Du må skelne mellem små skibe, der blot sejler langs med kysten, og store skibe, hvoraf nogle på grund af meget kraftig, spredt tilbagekastning fra skibets struk­tur næsten lyser op som stjerner. Du kan bedømme et skibs længde ved at tælle, hvor mange pixel, det fylder og derpå gange med pixelstørrelsen. I denne slags billeder er pixelstørrelsen angivet som sekunder på en vinkel, så­ledes at 1 minut svarer til en sømil på 1852m. Du kan imidlertid også bruge programmets måleværktøj.

Undersøg oliepølen på positionen 5-49 N, 4-14 E. Her kunne vi prøve at fastslå, hvornår et forbisejlende skib har ud­ledt denne olie: Vi formoder, at vindhastigheden ligger omkring 5 meter/sek. Det har medført en deling af det langstrakte udslip i en udtalt nordøstlig del og svagere del i sydvestlig retning. Vinden kommer fra nordøst. Mål nu de to deles forskellige placering. Den fart, hvormed de to dele er rykket væk fra hinanden svarer til ca. 3% af vind­hastigheden. Hvornår sejlede det olieforurenende skib forbi dette sted?

Sammenlign Fig. 12 og 13. Overfør nogle af positionerne for de lyse, flossede felter fra radarbilledet (nederst t.v) til det infrarøde, falskfarvede Meris-billede, og gør det samme med konturerne af det store og lidt lysere bælte i billedets nedre og midterste del.

Spørgsmål

Hvilke meteorologiske fænomener svarer disse radartræk til i det infrarøde fejlfarvebillede? Forklar hvorledes de er opstået.