Om skildpadder generelt | VG3
Projecter »
Skildpadder findes mange steder på Jorden - i havet, i ferskvand, i sumpe, floder og på land. Der findes sammenlagt over 300 forskellige arter. Kun syv af disse arter er havskildpadder.
Der lever flest skildpadder i varme egne, for her kan de yngle. Generelt kan de ikke overleve, hvis temperaturen er under 10 °C. Kortet nedenfor viser, hvor skildpadder på land og i havet er observeret i verden.
Der lever ikke skildpadder naturligt i Danmark. Og kun havskildpadden kan en sjælden gang gæste os. Sker dette, er det sandsynligvis en død skildpadde, der er drevet med havstrømme og skyllet på land. I givet fald skal man kontakte Naturstyrelsen og fortælle om observationen.
Skildpadder kan blive gamle - enkelte arter helt op til 200 år. Den høje alder skyldes, at de har et lavt stofskifte. Hjertet kan slå så langsomt som et enkelt slag hvert 9.minut.