Ordet "skildpadde" kommer af det tyske "schild", der betyder skjold.

Kendetegnet ved skildpadder er netop skjoldet. Man taler mest om rygskjoldet (carapax), men skildpadder har også et skjold på maven. Det hedder et bugskjold (plastron). Rygskjoldet og bugskjoldet er forbundet med hinanden ved en knoglebro.

Nogle arter har et blødt skjold - de heder blødskjoldsskildpadder. Og nogle skildpadder er nærmest dækket af hud i stedet for et hårdt skjold - det gælder fx læderskildpadden.

Skjoldet på skildpadder omslutter hele dyret og beskytter skildpadden mod angreb udefra. Den gemmer sig i sit skjold, når den føler sig truet.  Havskildpadder kan dog ikke - som landskildpadder og sumpskildpadder - trække hoved, hale og ben ind i skjoldet.

Skildpadder kan ikke kravle ud af skjoldet, som man ser på tegnefilm. Skjoldet er en vigtig del af dens skelet. Skjoldet er dannet af op til 60 knogler, der hænger sammen.

Skjoldet på en skildpadde vokser sammen med at skildpadden vokser.

Rygskjoldet danner et mønster, der ofte ser ud som om, at det er er sat sammen af plader. Sådanne plader kalder man også hornplader. De er bløde hos ungen, men bliver hårdere med tiden. De er dog kun få millimeter tykke hos den voksne skildpadde. Man kan sammenligne det lidt med vores negle. Under de tynde hornplader har den nogle andre plader, der hedder benplader.

Hornpladerne kan have små riller, som årringe på en træstamme - se her:

Fra skildpadden er født til den bliver ca. 20 år, får den en ekstra rille for hvert år.  Det første år har den 1 rille, det næste 2 osv.

Efter ca. 20 år vokser skildpadder generelt ikke mere, men de kan blive langt ældre - nogle arter bliver helt op til 200 år. På sådanne gamle skildpadder begynder rillerne at flyde lidt sammen og blive utydelige.  Men det giver altid en god ide om en skildpaddes alder, hvis man kan studere rillerne.

Det er dog ikke alle skildpadder, der har disse riller. Og læderskildpadden har slet ikke hornplader. Dens rygskjold er dækket af en læderagtig hud i stedet for hornplader.

Rygskjoldet hos havskildpadder

Er man heldig at se en havskildpadde, er det en god ide at studere skjoldet, hvis man vil vide, hvilken art det er.

Læderskildpadden er nem at kende på sit bløde mørke skjold med aftegninger på langs. Bastard-skildpadder har et centreret mønster i midten med sideplader, der næsten står vinkelret på.  Det har flatback også, men der er knap så mange plader.

De øvrige havskildpadder har plader, der nogle gange kan minde om mønsteret på en fodbold. Men der er forskel på pladernes placering. Se skema:   

Man kan fx se, at hos den ægte karette er den første sideplade (Costal) stor og støder IKKE op til nakkepladen (Nuchal).  Hos den uægte karette er sidepladen (Costal ) lille og støder op til nakkepladen (Nuchal).

Hvis man er i tvivl om det er en ægte karette eller en grøn havskildpadde må man studere mønsteret på hovedet - mellem øjnene. Den ægte karette har nemlig fire områder, mens den grønne havskildpadde har to:

Ved yderligere tvivl kan man studere størrelse og næbets form. Karette har en smal og skarp overkæbe, der næsten ligner næbbet på en rovfugl. Men altså kendskab til skjoldet er et godt pejlemærke.