Det store problem er, at man ikke kan få ålene til at formere sig i fangenskab. I stedet fanger man glasål fra flodmundinger overalt i Europa og bruger glasålene til opdræt.

Tidligere eksporterede man også glasål fra Europa til fx Asien, så man der kunne opdrætte europæiske ål. Men da ålen nu er et truet dyr, er det blevet forbudt at eksportere europæiske ål til lande udenfor Europa.

Når glasålene fanges er de så små, at der går tre glasål på et gram. De små glasål opdrættes i dambrug. De bliver i starten fodret med torskerogn og bliver langsomt vænnet til at få tørfoder. De små ål vokser bedst i vand der er 23 ºC varmt. Efter 1 – 2 år vejer ålene 150 til 200 gram, og er store nok til at sælge. De fleste sælges til Holland, hvor de bliver til røgede ål.

Nogle af ålene fra dambrugene sættes ud i naturen, så de kan overleve og tage til Sargassohavet for at yngle. Det er nødvendigt for at sikre, at der stadig kommer ålelarver til de europæiske kyster.

Forskere i Danmark har som de første haft held med at få ål til at yngle i fangenskab. Man lader ålene gå i ferskvand, indtil de når puberteten. Derefter flyttes ålene over i saltvand. Saltvandet tilsættes hormoner, der får ålene til at modnes og blive med rogn. Rognen tømmes ud af ålene og æggene befrugtes. Efter en tid kommer der små ålelarver ud af de befrugtede æg.

Men det er svært, at få de små ålelarver til at tage føde til sig. Danske forskere har sat verdensrekord med hensyn til, hvor længe de kan få små ålelarver til at leve i laboratoriet – 12 dage (i 2011). Efter de første 12 dage kan ålelarverne ikke længere leve af den næring, de har med sig i ægget. De skal nu begynde at spise selv – men indtil videre har forskerne ikke vidst, hvad de skulle fodre ålelarverne med.

Resultaterne fra Galathea 3 kan få stor betydning for mulighederne for åleopdræt uden at være afhængig af indfangede glasål. Forskerne har undersøgt tarmindholdet på de ålelarver Galathea 3 fangede i Sargassohavet. Resultatet kan give forskerne et billede af hvilken mad, man skal fodre de små nyudklækkede larver med i fangenskab. Man fandt ud af, at ålelarverne spiser mange forskellige organismer, men mest mikroskopiske vandmænd. Så nu er spørgsmålet blot, om man kan skaffe den rigtige mad til ålelarverne…