Det var Johannes Smidt der i 1920erne løste ålens ældste gåde, da han fandt ud af at ålens formering foregår i Sargassohavet. Han konkluderede, at de kønsmodne ål om efteråret svømmer mod Sargassohavet for at yngle, for det var her han fandt de allermindste ålelarver.

I de mange år der er gået siden er man ikke kommet meget nærmere de mange gåder der stadig er om ålen. Målet med åleprojektet på Galathea 3 var at løse nogle af ålens mange gåder:
- hvor i Sargassohavet gyder ålen?
- hvilken rute svømmer ålene dertil?
- hvorfor gyder ålene i Sargassohavet?
- hvilke forhold skal der til for at ålen gyder?
- hvilke havstrømme og andre forhold gør at ålelarverne findes netop dér?

Med åleprojektet på Galathea 3 er man kommet nærmere løsningen af flere af ålens gåder, mens andre fortsætter med at være – en gåde.

Galathea 3 har indsamlet tusinder af æg, og udtaget de få, der ligner åleæg. Hjemme på laboratoriet er der lavet en analyse af æggenes DNA for at afgøre, om man har fundet åleæg.
- Der er stadig ingen der har fundet bare ét åleæg i naturen.

Selvom der både blev fisket efter gydende ål fra Galathea 3 og en anden fiskebåd, er det ikke lykkedes at fange en eneste gydende ål.
- Der er stadig ingen der har fanget gydende ål i Sargassohavet.