I vandet var der ikke brug for rødder eller afstivende strukturer så de første alger kunne blot ligge og flyde rundt i vandet. Nogle alger udviklede sig til flercellede organismer og der opstod en fordeling af arbejdsopgaverne mellem cellerne. Nogle celler blev specialiserede i at binde algen fast til f.eks. sten imens andre celler dannede en slags bladvæv. Vi kender alle de specialiserede flercellede alger fra det tang der skyller op på stranden.

For ca. 500 millioner år siden invaderede planterne landjorden. De mere avancerede blomsterplanter opstod først meget sent og er kun omkring 100 millioner år gamle. Græs er en blomsterplante med rødder, stængel og blade. Blomsterplanterne er karakteriseret ved at danne frø i et lukket frugtanlæg. Kun enkelte græs-arter er senere vendt tilbage til havet. Faktisk er der kun ca. 56 græs-arter der kan tåle de fysiske og kemiske forhold i havet.

I modsætning til havalgerne er havgræsserne forankret i havbunden med rødder på samme måde, som de fleste landplanter gror i jorden. Rødderne er vigtige, da havgræsserne ellers ville blive skyllet op på stranden af bølgerne, men rødderne har også en vigtig funktion i at optage næring fra havbunden, så forekomsten af havgræs har stor indflydelse på næringsstof balancen i havmiljøet.
.