DOM Havets muld | VG3
Projecter »
Omkring 97% af alt organisk stof i havet er i opløst form. Levende organismer, fra virus og bakterier op til hvaler, står for under 1%, mens omkring 2% udgøres af døde partikler, se figur 1.
Det opløste organisk stof indeholder grundstofferne C, kulstof, H hydrogen, N nitrogen og P fosfor samt nogle metalioner. Kulstof udgør langt den største del af ethvert organisk stof.
Molekylerne er store og komplicerede polymerer. Se fig. 2
Man kan analysere forholdet mellem antallet af de enkelte grundstoffer. Det viser sig at det adskiller sig meget fra det forhold, der findes i havets alger. I havets alger er der altid er meget mere C end N og P. Forholdet C:N:P i alger er målt til 106:16:1. Den altovervejende del er altså kulstof.
Forholdet C:N i DOM varierer og ligger ofte mellem 1: 10-15. Der er meget lidt P i DOM.
DOM er bestandige stoffer, der er svære at oxidere. Derfor er det svært at finde ud af, hvilke kemiske dele det består af .
Det er egentlig logisk nok for stofferne er rester efter bakterier og andre organismers nedbrydning. og det der så er tilbage, er de stoffer, der ikke kan nedbrydes.
Kemiske analyser af DOM
Analysen kan bestå af to trin. Oxidation og analyse af oxidationsprodukterne. Man kan fortage en ”våd oxidation” med persvovlsyre mens stofferne er i vandfase. Det er svært at oxidere fuldstændigt i den våde fase. Man får altid en ubestemmelig rest. Man kan også oxidere ved høje temperaturer med oxygen, hvor stofferne er i gasfase. Dette kræver katalysatorer. Et af oxidationsprodukterne bliver naturligvis CO2, hvis koncentration kan måles ved hjælp af infarød absorption..